BESTYRELSEN

FORENINGENS BESTYRELSE

FORMAND

Jørn Birkjær

1. KMP 1971

NÆST FORMAND

Carsten Norge

Januar 1990

KASSERER

Lars Nordby Larsen

Februar 1969

BEST. MEDLEM

Ove Ulrik Knudsen

4. KMP 1966

BEST. MEDLEM

Christian Ehlert-Jensen

TKMP 1966

BEST. MEDLEM

Kurt Randløv

Januar 1964

 

Vedtægter

Vedtægter for Gardernes Hundredemands Forening

§ 1 Navn og hjemsted
Foreningens navn er ”Gardernes Hundredemands Forening”
Foreningens hjemsted er formandens adresse.

§ 2 Formål
Foreningens formål er på gensidig basis, at udbetale begravelseshjælp når et
medlem dør.
Begravelseshjælpen udgør det fastsatte bidrag X 100.

§ 3 Stiftelse og antal medlemmer
Foreningen er stiftet den 21. december 1922.
Foreningen kan maksimalt have 110 ordinære medlemmer. Dertil kommer
æresmedlemmer.

§ 4 Betingelser for optagelse i foreningen
Adgang til at blive medlem har enhver, der har gjort tjeneste i Den Kgl. Livgarde og
har båret Rex´erne.
Ansøgeren må som udgangspunkt ikke være fyldt 50 år på optagelsestidspunktet.
Anmodning om medlemskab rettes til bestyrelsen som træffer beslutning om
anmodningen kan imødekommes. Bestyrelsens beslutning er endelig.
Når et medlem fylder 90 år og medlemmet samtidig har været medlem af
foreningen i mindst 30 år udnævnes medlemmet til æresmedlem. Et æresmedlem er
kontingent og bidrags fritaget. Et medlem der opfylder betingelserne for, at blive
æresmedlem
udnævnes til æresmedlem på den første ordinære generalforsamling efter at
medlemmet er fyldt 90 år.
Generalforsamlingen kan efter indstilling fra bestyrelsen udnævne et medlem, der i
mange år har ydet en ganske særligt indsats for foreningen og som har været
medlem i mindst 30 år, til æresmedlem.
En ansøger, der er 50 år og derover, kan blive medlem ved betaling af to gange det
aktuelle årskontingent.
I gebyret er indregnet første års kontingent.
En ansøger, der er fyldt 68 år, kan optages i foreningen på følgende vilkår.
Ansøgeren skal betale kontingent samt bidrag og skal skriftligt fraskrive sig krav på
begravelseshjælp ved egen død.

§ 5 Medlemskabets ikrafttræden og udmeldelse af foreningen
En ansøger er først medlem når ansøgeren skriftligt har modtaget meddelelse fra 
bestyrelsen og har betalt det af generalforsamlingen fastsatte kontingent samt 
betalt for ”medlemsemblemet”. 
Medlemmet skal holde kassereren underrettet om sin adresse, herunder 
emailadresse. 

Udmeldelse af foreningen kan kun ske skriftligt med 1 måneds varsel til kassereren. 
Efter udmeldelsen har den udmeldte ingen andel i foreningens aktiver og har ingen 
rettigheder i foreningen. 
Hvis medlemmet senere ønsker optagelse i foreningen kan det kun ske med 
bestyrelsens samtykke. Eventuelle restancer skal betales og ancienniteten i 
foreningen starter forfra dvs., hvis genoptagelsen sker efter ansøgeren er fyldt 50 år
kan medlemmet ikke bliver æresmedlem uanset, hvor mange år medlemmet har 
været medlem af foreningen før udmeldelsen.

§ 6 Opkrævning af bidrag ved dødsfald, opkrævning af kontingent 
samt udelukkelse af foreningen
Når et medlem afgår ved døden, opkræves hos hvert ordinært medlem det af
generalforsamlingen fastsatte bidrag. Såfremt der mellem to generalforsamlinger
kun indtræder maximalt 2 dødsfald kan foreningen opkræve bidraget sammen med den
årlige kontingentopkrævning.
Til foreningens løbende drift opkræver foreningen et kontingent, der fastsættes af
generalforsamlingen.
Indtræder der i regnskabsåret unormalt mange dødsfald er bestyrelsen berettiget til,
at udbetale begravelseshjælp for et eller flere dødsfald af foreningens formue uden
der opkræves bidrag hos medlemmerne.
Foreningens formue må dog ikke nedbringes under det aktuelle bidrag x 100.
Kontingent og/eller bidrag opkræves pr. e-mail eller almindeligt brev og skal betales
inden 21 dage.
Såfremt betaling ikke sker, sendes der 1. rykker med en frist på 14 dage til betaling.
Betales der ikke efter 1. rykker sendes der en 2. rykker med en frist på 14 dage til
betaling.
Betales 2. rykker ikke inden 14 dage slettes medlemmet af foreningen med
omgående virkning.
Såfremt et medlem slettes pga. restancer finder eventuel genoptagelse sted efter
samme regler som ved udmeldelse i § 5 sidste afsnit.
Et medlem der gør sig skyldig i unational handling og dermed kommer i strid med
straffeloven skal efter endelig dom og uden varsel slettes som medlem.
Når et medlem slettes efter reglerne i § 6 mister medlemmet alle sine rettighed i
foreningen. Og et nyt medlem kan straks optages i hans sted.

§ 7 Blomster og fane
Når et medlem afgår ved døden sender foreningen en blomsterhilsen til kisten og
medlemmerne møder så vidt muligt op ved begravelsen/bisættelsen.
De efterladte kan anmode om, at få foreningens fane ved kisten til
begravelsen/bisættelsen.
Det påhviler de pårørende selv, at orientere foreningen om dødsfaldet samt tid og
sted for begravelsen/bisættelsen.

§ 8 Udbetaling af begravelseshjælp
Begravelseshjælpen udbetales til den person, der fremviser medlemmets dødsattest.
Ved fremvisning af dødsattesten betales begravelseshjælpen straks og modtageren
kvitterer for beløbet. Når begravelseshjælpen er udbetalt til den person der
fremviser dødsattesten og personen har kvitteret for modtagelsen har foreningen
opfyldt sine forpligtelser, uanset om personen ikke er berettiget til, at modtage
begravelseshjælpen.
Krav på begravelseshjælp skal gøres gældende senest et år efter dødsfaldet.
Såfremt kravet ikke er rejst inden fristen er kravet på begravelseshjælp forældet.

§ 9 Bestyrelsen
Foreningens daglige drift varetages af en bestyrelse bestående af formand, kasserer
samt 4 bestyrelsesmedlemmer som vælges for to år. Næstformanden og sekretær
vælges af bestyrelsens midte for et år af gangen.

Hvis nogen (herunder formand eller kasserer) fratræder i valgperioden, indtræder
den
valgte suppleant. Bestyrelsen kan vælge at genkonstituere sig, så alle pladser er
besat, eller fungere frem til næste generalforsamling.
Bestyrelsen træffer beslutninger ved stemmeflertal. Ved stemmelighed er
formandens, og i dennes fravær næstformandens, stemme udslagsgivende.
Bestyrelsen er ansvarlig for foreningens formue. Foreningens formue skal indsættes
på foreningens konto i et pengeinstitut. Kasserer tegner foreningen overfor
pengeinstituttet.
Kassereren må ikke have en kontant kassebeholdning på mere end 1.500,00 kroner.
Øvrige bestyrelsesmedlemmer må ikke opbevare kontanter for foreningen med
mindre det sker i forbindelse med et arrangement, hvor kassereren ikke deltager.
Kasserer skal på opfordring af bestyrelsen fremvise bankindestående samt ajourført
regnskab. Kasserer skal løbende orientere formanden om foreningens økonomi og
formanden kan til enhver tid bede kasseren om en status.
Foreningens regnskabsår er 1/1 til 31/12 og regnskabet fremlægges i revideret
stand den ordinære generalforsamling til godkendelse.
Bestyrelsen vælges af generalforsamlingen.
Foreningen tegnes i juridiske og økonomiske anliggender af formanden.
Foreningen hæfter kun for sine forpligtelser ved sin formue.
Hvis et medlem af bestyrelsen afgår i valgperioden, indtræder suppleanten.
Såfremt 2 eller flere bestyrelsesmedlemmer ønsker, at fratræde bestyrelsen er
bestyrelsen forpligtet til med mindst 14 dages varsel, at indkalde til ekstraordinær
generalforsamling så nyvalg kan finde sted. Den afgående bestyrelse er forpligtet til
loyalt at fungere indtil nyvalg har fundet sted.
På generalforsamlingen skal der for 2 år ad gangen vælges 2 revisorer (forskudt i
lige og ulige år) samt en suppleant valg for et år. Ingen af disse må være medlem af
bestyrelsen.
Arbejdet i foreningen er ulønnet, dog modtager kassereren et årligt honorar.
Honoraret svarer til en 1/10-del af kontingentet for et medlem ganget med antallet
af aktive medlemmer. Honoraret svarer mindst til et års kontingent for et medlem.
Alle valgte på generalforsamlingen kan genvælges.

§ 10 Generalforsamling
Generalforsamlingen indkaldes skriftligt med mindst 14 dages varsel. Indkaldelsen
skal mindst indeholde tidspunkt og sted for generalforsamlingen samt dagsorden.
Forslag som ønskes behandlet på generalforsamlingen skal sendes til bestyrelsen
senest 1 uge før generalforsamlingen. Bestyrelsen skal sende forslaget til ændringer
i sin helhed til medlemmerne inden generalforsamlingen.
Generalforsamlingen ledes af en dirigent som ikke må være medlem af bestyrelsen.

Dagsorden til ordinær generalforsamling skal mindst indeholde:
1) Valg af dirigent
2) Valg af referent
3) Formandens beretning om det forløbende år
4) Kasserne gennemgår det reviderede regnskab
5) Fastsættelse af kontingent og bidrag ved dødsfald for det kommende år
6) Indkommende forslag
7) Valg af Formand (vælges for 2 år i ulige år)
Kasserer (vælges for 2 år i lige år)
4 bestyrelsesmedlemmer (vælges for to år. 2 vælges i lige år
og 2 vælges i ulige år)
Bestyrelsessuppleant (vælges for 1 år)
fanebærer (vælges for 2 år i lige år)
reservefanebæger (vælges for 2 år i ulige år)
2 revisorer (vælges for 2 år. Én vælges i lige år og én vælges i
ulige år)
1 revisorsuppleant (vælges for 1 år)
8) Eventuelt
Stemmeret på generalforsamlingen har alle medlemmer der ikke er i restance med
kontingent og/eller bidrag.
Afstemning sker ved almindeligt stemmeflertal. Ved vedtægtsændringer kræves der
at 75% af de fremmødte stemmer for forslaget. Hvis formålet i § 2 ønskes ændret
kræves det at 75% af de fremmødte stemmer for ved en skriftlig afstemning.
Såfremt én deltagere på generalforsamlingen begærer skriftlig afstemning skal dette
finde sted.
Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.
Ordinær generalforsamling afholdes hvert år inden udgange af første kvartal.
Ekstraordinær generalforsamling kan til enhver tid indkaldes af bestyrelsen.
Bestyrelsens skal indkalde til ekstraordinær generalforsamling såfremt mindst 25
medlemmer skriftligt anmoder om det. Ingen medlem kan indkalde til ekstraordinær
generalforsamling såfremt medlemmet er i restance med kontingent og/eller bidrag.

Ekstraordinær generalforsamling indkaldes med mindst 14 dages varsel.
Indkaldelsen
skal indeholde tid og sted for generalforsamlingen samt en udførlig begrundelse for
indkaldelsen samt en nøjagtig angivelse af forhandlingstemaet.

§ 11 Deltagelse i krigshandlinger for en fremmet magt
Deltager et af foreningens medlemmer i krigshandlinger for en fremmed magt
ophører foreningens forpligtelser såfremt medlemmet dør som følge heraf.

§ 12 Medlemsemblem
Foreningens emblem der blev indført i 1997 skal ved indmeldelse købes af
formanden
til dagspris. Emblemet er købt til ejendom.
Emblemet skal bæres synligt ved alle arrangementer i foreningen.
Såfremt et medlem ikke bærer emblemet synligt ved et arrangement, opkræves en
bøde svarende til 1/10-del af medlemmets kontingentet. Beløbet opkræves kontant
af kassereren på stedet.
Bestyrelsen kan bestemme, at emblemet undtagelsesvis ikke skal bæres ved et
arrangement, hvis det findes formålstjenesteligt.

§ 13 Opløsning af foreningen
Foreningen kan opløses når 75% af medlemmerne skriftligt anmoder bestyrelsen om
at iværksætte opløsningsproceduren. Intet medlem der er i restance med bidrag
og/eller kontingent kan anmode om forenings opløsning.
Bestyrelsen skal på eget initiativ indlede opløsningsproceduren, hvis medlemstallet
over en længere periode kommer så langt ned, at det ikke er muligt, at udbetale
begravelseshjælpen efter § 2 og foreningens formål derfor ikke kan opfyldes.
Hvis 75% af medlemmerne anmoder bestyrelsen om, at opløse foreningen skal
bestyrelsen snarest indkalde til ekstraordinær generalforsamling. På
generalforsamlingen skal der vælges en bestyrelse, hvis eneste opgave er, at
indkalde til en ny ekstraordinær generalforsamling. På denne generalforsamling er
eneste punkt på dagsordenen afstemning om foreningen skal opløses eller
foreningen skal fortsætte. Såfremt der er flertal for opløsning af foreningen, skal
generalforsamlingen træffes beslutning om, hvad der skal ske med foreningens
midler. Skulle der i denne periode ske dødsfald, skal medlemmerne som sædvanligt
betale bidrag ved hvert medlems død.

§ 14 Ikrafttræden
Vedtægterne træder i kraft umiddelbart efter den generalforsamling, hvor de er
vedtaget. Vedtægterne gælder såvel nuværende som nye medlemmer.
Vedtaget på den ordinære generalforsamling den 24. marts 2018.
Ændret på den ekstraordinære generalforsamling den 3. februar 2024.