Referat: Generalforsamling 3. februar 2024

Referat fra den ordinære generalforsamling i Gardernes Hundredemands Forening
den 3/2-2024 kl.12.45
på Restaurant Nyboder, Borgergade 134, 1310 København K

Formand, Jørn Birkjær Madsen, bød velkommen, og der blev udbragt en
skål for H. M. Kongen

Dagsorden:
1. Valg af dirigent.
2. Valg af referent.
3. Formandens beretning.
4. Kassereren fremlægger det reviderede regnskab.
5. Fastsættelse af kontingent og bidrag ved dødsfald.
6. Indkomne forslag.
7. Valg af. Følgende er på valg:
Kasserer Lars Nordby Larsen er på valg for 2 år. Villig til genvalg.
Bestyrelsesmedlem Carsten Norge er på valg for 2 år. Villig til genvalg.
Bestyrelsesmedlem Ulrik Knudsen er på valg for 2 år. Villig til genvalg.
Bestyrelsessuppleant Hans Bøge Nielsen er på valg for 1 år.
Fanebærer Freddy Wilson er på valg for 2 år. Villig til genvalg.
Revisor Erik Harder Mikkelsen er på valg for 2 år. Villig til genvalg.
Revisorsuppleant Palle Skov Rasmussen er på valg for 1 år.
8. Eventuelt.

Ad 1)
Formanden foreslog Niels M. Knudsen, som blev valgt med akklamation.
Dirigenten konstaterede, at generalforsamlingen er lovligt indvarslet og
dermed beslutningsdygtig.

Ad 2)
Dirigenten foreslog Carsten Norge, som blev valgt med akklamation.

Ad 3)
Formanden startede sin beretning med at beder forsamlingen holde et
minuts stilhed for, John Theil Münster, Flemming Havemann, Keld H. J.
Marcussen og Klaus Kammer, som var døde siden sidste
generalforsamling.

Siden sidste generalforsamling er der kommet et nyt medlem som er
Claus Peter Friis.

Det betyder foreningen pt. har 96 medlemmer inkl. æresmedlemmer.
Desværre er medlemstallet faldende.

I 2023 er foreningens 100 års jubilæum afholdt d. 21/1-2023 på
Restaurant Amalie (omtalt ved generalforsamlingen 2023). En minderig
dag med 38 deltagere.

Generalforsamlingen 2023 er afholdt på Restaurant Nyboder. Det er alt i
alt et godt sted uden at være perfekt.

Foreningen har deltaget i faneborgen ifm. udråbelsen af Kong Frederik d.
X d. 14/1-2024. Flere medlemmer har gjort tjeneste under Kong Frederik
d. 9 og kommer dermed til at opleve to konger med navnet Frederik.
For deltagelsen modtager foreningen diplom og fanebånd fra Danmark
Samfundet.

Foreningen var også tilstede med fanen ved Dronning Margrethes besøg i
Hillerød d. 12/9-2023.

Årets julefrokost blev afholdt på Restaurant Hvide Hest på Bakken. Dejligt
sted, god mad og billige priser. Desværre ikke så mange deltagere. En
mulig forklaring er, at den er afholdt samme dag som julefrokosten i
Københavns Garderforening og den lange afstand fra S-toget op til
restauranten.

Ved sidste generalforsamling 2023 ville medlemmerne fra Roskilde
arrangere et besøg i Roskilde Domkirke. Det er ikke sket, så bestyrelsen
må nok selv arrangere en skovtur i august (sagt med et glimt i øjet). (se
svar fra Roskilde under debatten om beretningen).

For at gøre foreningen mere synlig, er der lavet brochure, kuglepenne, tøj
og der er indkøbt et beachflag.

Siden sidste generalforsamling er verden ikke blevet mere fredelig, og det
påvirker også Den Kgl. Livgarde og garderne.

Foreningen har skiftet bank til en med få gebyrer.

Der er stadigvæk problemer med at alle får afregnet køb af egne
drikkevarer efter et arrangement så foreningen hænger på regningen.
Det er muligt at afskrive sin egen begravelseshjælp, så beløbet går til
foreningen i stedet for de efterladt. I den forbindelse kan man selv
bestemme, hvad foreningen kan bruge beløbet til som f.eks. en snapse
fond eller kaffe og cognac efter arrangementerne. Det har to medlemmer
allerede gjort.

En tak til bestyrelsen og især kasserer for det store arbejde.

Efter formandsberetningen sætter dirigenten beretningen til debat.
En repræsentant fra Roskilde oplyser, at de arbejder videre med besøget i
Roskilde Domkirke med pga. af forskellige forviklinger blev det ikke
gennemført i 2023.

Der var et forslag om at undersøge Lån og Spar Bank, hvor der ikke er
gebyr.

Herefter blev beretningen godkendt.

Ad 4)
Kassereren fremlagde det reviderede regnskab, der udviser et underskud
på 1.604,33 kroner og et bankindestående på 38.601,85 kroner.
Bestyrelsen anser resultatet for tilfredsstillende, da der er brugt penge på
100 års jubilæet og det er en engangsudgift.

Regnskabet blev godkendt.

Ad 5)
Kontingent 100,00 kr. og bidrag 100,00 kr. for 2024 som er uændret fra
2023.

Ad 6)
Ingen

Ad 7)
Valg af. Følgende er på valg:
Kasserer Lars Nordby Larsen er på valg for 2 år.
Bestyrelsesmedlem Carsten Norge er på valg for 2 år.
Bestyrelsesmedlem Ulrik Knudsen er på valg for 2 år.
Bestyrelsessuppleant Hans Bøge Nielsen er på valg for 1 år.
Fanebærer Freddy Wilson er på valg for 2 år.
Revisor Erik Harder Mikkelsen er på valg for 2 år.
Revisorsuppleant Palle Skov Rasmussen er på valg for 1 år.

Alle på valg blev genvalgt med akklamation.

Ad 8)
Der bliver foreslået, at man søger nye medlemmer blandt veteranerne.

Det bliver endvidere foreslået, at man giver en flaske Den Kgl. Livgardes
portvin, hvis man skaffer et nyt medlem.

Palle Skov Rasmussen, der blev æresmedlem i 2023, men som ikke deltog
i generalforsamlingen i 2023 fik sit diplom overrakt af formanden.

Formanden lovede at se på de fremsatte forslag.

Herefter var dagsordenen udtømt, og dirigenten takkede for god ro og
orden. Dirigenten nedlægger herefter sit hverv og gav ordet tilbage til
formanden. Formanden takkede dirigenten og de tilstedeværende for
fremmødet.

Herefter blev der serveret stegt flæsk med persillesauce. Og resten af
dagen stod på socialt samvær.

Generalforsamling 2023

Kære garderkammerat

Du indkaldes herved til ordinær generalforsamling i Gardernes Hundredemands Forening lørdag den 11.marts 2023 kl. 13 på restaurant Nyboders Køkken, Borgergade 134, København K.

Bemærk Tid og sted – nærmeste metrostation er Marmorkirken.

Dagsorden:
1. Valg af dirigent.
2. Valg af referent.
3. Formandens beretning.
4. Kassereren fremlægger det reviderede regnskab.
5. Fastsættelse af kontingent og bidrag ved dødsfald.
6. Indkomne forslag.
7. Valg. Følgende er på valg:
Formand Jørn Birkjær Madsen er på valg for 2 år. Villig til genvalg.
Bestyrelsesmedlem Jimm Kvist er på valg for 2 år.
Bestyrelsesmedlem Christian Ehlert-Jensen er på valg for 2 år. Villig til genvalg.
Bestyrelsessuppleant er på valg for 1 år.
Reservefanebærer er på valg for 2 år.
Revisor Jørgen Skov Andersen er på valg for 2 år. Villig til genvalg.
Revisorsuppleant Palle Skov Rasmussen er på valg for 1 år.
8. Foreningsuniform
9. Eventuelt.

Eventuelle forslag fra medlemmerne bedes indgivet til Lars senest 8 dage inden generalforsamlingen.

Efter generalforsamlingen spiser vi kl. 1345 stegt flæsk med persillesovs. Incl. 1 øl samt 1 stk. snaps Kr. 225,00. Ved tilmeldingen kan nævnte drikkevarer fravælges, og prisen vil så være kr. 125,00.
Andre drikkevarer er for egen regning. Tilmelding til spisning senest søndag den 5. marts 2023.

Indbetaling inden generalforsamlingen til Spar Nord reg. nr 9056 konto nr. 4587216634

Tilmelding til Lars Norby Larsen på mail nordby@larsen.dk eller tlf. 22647711.

HUSK Foreningsemblem.
Vel Mødt

Med garderhilsen
På bestyrelsens vegne
Jørn Birkjær Madsen

100 års Jubilæum

Den 21. december 2022 havde Gardernes Hundredemands Forening 100 års jubilæum.

Jubilæet blev fejret den 21. januar 2023, hvor vi først var på rundvisning i Christian VII.s Palæ
(repræsentationslokalerne), Amalienborg. Opført af grev Moltke i 1750-erne

Vi oplevede nogle af Danmarks smukkeste rum – herunder selvfølgelig Riddersalen – der stadig bruges ifm. officielle selskaber og nytårskur. Og meget imponerende var selvfølgelig Flora Danica stellet, der betragtes som en af verdens mest luksuriøse stel.

Kl. 12 overværede vi vagtskiftet på Amalienborg, hvor Den kgl. Livgarde var trukket op med musikkorps
(Nok ikke p.gr.a. os. Men det passede fint til dagen).

Desværre ødelagde kolonnaden meget af udsigten.
Men ellers kunne vi ikke forlange en bedre optakt til resten af dagens arrangement.

Herefter var der spisning på restaurant Amalie, Amaliegade, hvor vi nød Amalies frokostanretning med et par øl og en snaps.
Det hele blev så krydret med nogle gode sange og et par taler.
Selvfølgelig med en skål for såvel Dronningen som Foreningen.

Som et ekstra kolorit på dagen var der officiel optagelse af 2 af de nye medlemmer – Lars Bonde Jessen og Morten Lindgaard.

Fra arrangementet blev der sendt en hilsen til H.M. Dronningen, der kvitterede med en hilsen til
Foreningen.

Efter lidt kaffe og petit four blev dagen afsluttet med ”Skuld gammel venskab rejn forgo”

I forbindelse med jubilæet var der til alle deltagerne foruden jubilæumsskrift og sanghæfte udarbejdet et jubilæumsemblem, der fremover også vil være foreningsemblem

Det blev en rigtig hyggelig dag med mange gode garderhistorier, og de 39 tilmeldte medvirkede til at gøre dagen til en stor oplevelse. En værdig dag for jubilaren.

Æret være foreningens stiftere.





Valdemarsdag

Valdemarsdag 2022 blev fejret i Hillerød med Søværnets Tamburkorps i spidsen for optog gennem Hillerød.

Gardernes Hundredemands Forening deltog i arrangementet med fanen, som Lars og Christian på værdig vis førte gennem byen. Ved Frederiksborg Slot overrakte Danmarks-Samfundet nye faner, og dagen blev afsluttet med gudstjeneste i Slotskirken.

Et flot arrangement.

Generalforsamling 2022

Referat for den ordinære generalforsamling i
Gardernes Hundredemands Forening

Lørdag den 12/3-2022 kl. 12.30 i
Restaurant Nyboders Køkken, Borgergade 134, København K

Formanden bød velkommen og bad herefter de tilstedeværende udbringe en skål for
H.M. Dronningen.

I sympati med det Ukrainske folk sang de fremmødte ” Det haver så nyligen regnet”
(Rusland invaderede den 24/2-2022 uprovokerede Ukraine).

Efter velkomsten bad formanden, de fremmødte, holde et minuts stilhed for, tidligere
formand Jørgen Suddergaard og Hans Ove Clausen, der er døde siden sidste
generalforsamling.

Dagsorden:
1. Valg af dirigent.
2. Valg af referent.
3. Formandens beretning.
4. Kassereren fremlægger det reviderede regnskab.
5. Fastsættelse af kontingent og bidrag ved dødsfald.
6. Indkomne forslag.
7. Valg af. Følgende er på valg:
Kasserer Lars Nordby Larsen er på valg for 2 år. Villig til genvalg.
Bestyrelsesmedlem Carsten Norge er på valg for 2 år. Villig til genvalg.
Bestyrelsesmedlem Ulrik Knudsen er på valg for 2 år. Villig til genvalg.
Bestyrelsessuppleant Jesper Kamp Nielsen er på valg for 1 år.
Fanebærer Freddy Wilson er på valg for 2 år. Villig til genvalg.
Revisor Erik Harder Mikkelsen er på valg for 2 år. Villig til genvalg.
Revisorsuppleant Palle Skov Rasmussen er på valg for 1 år.
8. Eventuelt.

Ad 1)
Formanden forslog Allan Madsen. Allan blev valgt med akklamation og konstaterede
herefter, at generalforsamlingen var lovlig indvarslet.

Ad 2)
Formanden forslog Carsten Norge. Carsten blev valgt.

Ad 3)
Formand indledte beretning med at sigen, at beretningen kun omhandler et halvt år,
idet sidste generalforsamling fandt sted 4/9-2021. Det var pga. Corona nedlukningen
af samfundet ikke muligt at afholde den i foråret.

Sidste år blev generalforsamlingen afholdt på Restaurant Viva i St. Kongensgade efter et par år at have været afholdt hos Hansens familie have på Frederiksberg. I år har bestyrelsen valgt at prøve Nyboders Køkken. Efter generalforsamlingen vil bestyrelsen evaluere stederne og finde et egnet sted til næste års generalforsamling. Input fra medlemmerne er velkommen.

Siden sidste generalforsamling er status på medlemstallet: i alt 101 medlem, heraf 93
ordinære medlemmer samt 8 æresmedlemmer.
Der er således netto ét medlem mindre end sidste år, og der er ikke udnævnt nye
æresmedlemmer.
Siden sidste generalforsamling er der indmeldt et nyt medlem nemlig Flemming
Kaiser, der fik sit medlemsdiplom ved julefrokosten.

Udviklingen i medlemstallet er fortsat ikke tilfredsstillende, og bestyrelsen arbejder til
stadighed på at skaffe flere medlemmer. Til det formål er der lavet en folder samt
producerede et antal kuglepenne til uddeling ved diverse arrangmgneter bl.a. ved
årgangsparaden. Foreningen vil derfor, som minimum, være til stede 13/8-22 ved
årgangsparaden og 25/9-22 ved Gardermarch.

Foreningen har også fået fremstillet noget tøj med logo for at være mere synlig. Der
har desværre ikke været særligt stor interesse for tøjet.

Bestyrelsen har den 15/1 afholdt bestyrelsesmøde, hvor det forestående 100-års
jubilæum var dominerende tema.
Bestyrelsen vil nok mødes lidt oftere i 2022 for at arrangerer jubilæet, der forventes
afholdt i januar 2023.

Hjemmesiden og Facebooksiden køre tilfredsstillende og foreningen er medlem af
Facebooksiden ”Soldater af den kongelige livgarde”. Alt samme for at være synlig på
diverse platforme.

Siden sidste generalforsamling er der blevet afholdt julefrokost på Hvide Hest på
Bakken. Det var et fint arrangement med et godt fremmøde, selv om der også her er
plads til flere deltagere.

Frem til generalforsamlingen i 2023 er der pt. planlagt jubilæum i januar 2023 og et
arrangement i anledning af Dronningens 50-års regeringsjubilæum i weekenden 10/11
september. Bestyrelsen har valgt ikke at afholde julefrokost i år fordi det ligger for
tæt på jubilæumsarrangementet.

Formanden glædede sig over at Coronaen pt. er væk men er spændt på om den
vender tilbage til efteråret.

Situationen i Ukraine blev også vendt og om den vil påvirke den enkelte dansker og
ikke mindst livgarden.

Formanden oplyste, at man har mulighed for at donere sin begravelseshjælp til
foreningen såfremt man af den ene eller anden grund ikke ønsker den udbetalt til sine
efterladte. Der er udarbejdet en blanket til formålet.

Sluttelig takkede formanden bestyrelsen for indsatsen i det forløbende år.

Inden dirigenten satte beretning til afstemning, var der følgende bemærkninger fra de
fremmødte.

Freddy Wilson foreslog at låne hestestalden på kastellet. Det er gratis og maden vil
fremover blive leveret af forsvaret selv og ikke af ISS, som foreningen har dårlige
erfaringer med.

Jørgen Skov Andersen gjorde opmærksom på, at såfremt der blev afholdt et
arrangement i weekenden 10/11 september, er der mange, der ikke kan deltage pga.
de skal stå med fanen i faneborgen til regeringsjubilæet.

Herefter blev beretningen godkendt med akklamation.

Ad 4)
Kasserer Lars Nordby Larsen fremlagde det reviderede regnskab.

Der var indtægter på 49.554,00 og udgifter for 49.216,62, hvilket giver et overskud
på 337,38 kr.

Kassereren oplyste, at indbetaling for bidrag ikke er rundt fordi én har indbetalt 5,00
kr. for meget, mens én havde indbetalt 1,00 kr. for lidt.

Administrationsomkostninger er store fordi den koster 1000,00 kr. at have en konto,
og regnskabet er yderligere belastet af negative renter.

Regnskabet blev godkendt uden bemærkninger.

Ad 5)
Kontingent og bidrag blev fastsat til 100,00 kr.

Jakob Hjort spurgte ind til, hvordan indbetalingen af bidrag balancerede når
medlemstallet ikke er 100 betalende.

Kjeld Andreasen spurgt om kontingentet var stort nok.
Bestyrelsen vil se på spørgsmålene inden næste generalforsamling.

Ad 6)
Ingen indkommende forslag.

Ad 7)
Kasserer Lars Nordby Larsen er på valg for 2 år. Villig til genvalg.
Bestyrelsesmedlem Carsten Norge er på valg for 2 år. Villig til genvalg.
Bestyrelsesmedlem Ulrik Knudsen er på valg for 2 år. Villig til genvalg.
Bestyrelsessuppleant Jesper Kamp Nielsen er på valg for 1 år.
Fanebærer Freddy Wilson er på valg for 2 år. Villig til genvalg.
Revisor Erik Harder Mikkelsen er på valg for 2 år. Villig til genvalg.
Revisorsuppleant Palle Skov Rasmussen er på valg for 1 år.
Alle blev genvalgt med akklamation.

Ad 8)
Jørgen Skov Andersen foreslog, at bestyrelsen fremover satte sig blandt de
fremmødte ved generalforsamlingen i stedet for at sidde samlet. Formanden oplyst at
bestyrelsen sad samlet fordi den forud for generalforsamlingen havde afholdt et
forberedende bestyrelsesmøde.

Kl. 14.30 var dagsordenen udtømt og dirigenten takkede for god ro og orden. Han
nedlagde herefter sig hverv og gav ordet tilbage til formanden.

Formanden takkede også for en god generalforsamling, hvorefter der var spisning og
socialt samvær.

Julefrokost 2021

Lørdag den 27. november 2021 afholdt Hundredemands Foreningen den årlige
julefrokost på restauration Hvide Hest på Bakken, der var igen var julepyntet.

Efter corona-pausen i 2020 var det dejligt igen at kunne mødes – selv om
arrangementet selvfølgelig bar præg af de gældende restriktioner (coronapas – men
ingen mundbind og ingen sangforbud)

De fremmødte havde en hyggelig eftermiddag. Julebuffeten var erstattet af fade
med det rette julefrokost-indhold. Rigtig god julemad.

Det fungerede fint, og var måske bedre, da vi ikke konstant skulle til buffeten.
Øl, vand, snaps blev hurtigt bragt til bordet.

Foreningen, sangmester Klaus og Ulrik bidrog med gode, ”pæne” medbragte sange.
Desværre var der grundet coronaen kun ganske få gæster i restauranten, som kunne
nyde vores fantastiske sangevner.

Der blev tid til andet end gamle soldaterhistorier. Vi fik selvfølgelig helt styr på
kommunalvalget og corona-håndteringen.
Vi fandt igen løsningen – kom blot til os.

Dagen blev afsluttet med kaffe og cognac – hvorefter nogle begav sig ud til andre
spændende steder på Bakken

Flemming Kaiser blev optaget som nyt medlem.

Du kan roligt deltage i næste års arrangement. Vi vil sørge godt for dig, og vi
garanterer en hyggelig dag sammen med gode soldaterkammerater.




 

Bestilling af forenings tøj

Kære Garderkammerat.

Jeg har nu fået priserne på vores ”forenings tøj”, som er følgende:

Kasket/cap: 95,00 kr.+ 20,00 kr. i fragt
T-shirt: 100,00 kr.+ 20,00 kr. i fragt
Jakke: 575, 00 kr.+ 48,00 kr. i fragt
Hele sættet: 818,00 kr. inc. Fragt.

Tingene kan købes, hver for sig og priserne er inkl. moms.

Foreningens logo kan ses på vedhæftede billeder.

Bestillingen sendes til mig, og i bedes oplyse om størrelse (L ,xl, xxl), nr. navn og leveringsadresse, da tøjet bliver sendt til denne adresse.

Bestillingen bliver først godkendt når betalingen er registreret på foreningens konto: Reg. nr. 9056 konto nr. 4587216634.

Jeg skal have bestillingen og betalingen senest torsdag den 30 November 2021, så jeg kan lave en samlet bestilling til Garderbutikken.

Med garderhilsen

Lars Nordby Larsen
Erantishaven 100, 2765 Smørum
Kasserer
Mobil 22 64 77 11
mail: nordby@larsen.dk

Generalforsamling 2021

Referat fra den ordinære generalforsamling i Gardernes Hundredemands Forening
Lørdag den 4. september 2021 kl. 12.30 i Restaurant Vita

Formand Jørn Birkjær Madsen bød velkommen og generalforsamlingen udbragte en skål for H.M. Dronningen. Herefter sang foreningen ”Du danske sommer jeg elsker dig”.

Efter sangen mindes generalforsamlingen, men et minuts stilhed Dennis Østerholt og Poul Arden Petersen som er døde siden sidste generalforsamling.

Dagsorden:
1. Valg af dirigent.
2. Valg af referent.
3. Formandens beretning.
4. Kassereren fremlægger det reviderede regnskab.
5. Fastsættelse af kontingent og bidrag ved dødsfald.
6. Indkomne forslag.
7. Valg af. Følgende er på valg:
Formand Jørn Birkjær Madsen er på valg for 2 år. Villig til genvalg.
Bestyrelsesmedlem Jimm Kvist er på valg for 2 år.
Bestyrelsesmedlem Christian Ehlert-Jensen er på valg for 2 år. Villig til genvalg.
Bestyrelsessuppleant er på valg for 1 år. – (Ulrik Knudsen er indtrådt i bestyrelsen).
Reservefanebærer MAX (P. E. Jørgensen) for 2 år. Villig til genvalg
Revisor Jørgen Skov Andersen er på valg for 2 år. Villig til genvalg.
Revisorsuppleant Palle Skov Rasmussen er på valg for 1 år.
8. 100-års jubilæum (december 2022) – input modtages gerne.
9. Foreningsuniform (Søren Holm orienterer)
10. Eventuelt.
Ad. 1)
Formanden forslog Jesper Kamp Nielsen som dirigent. Kamp Nielsen blev valgt og takkede herefter for valget. Kamp Nielsen konstaterede at generalforsamlingen var lovligt indvarslet og dermed beslutningsdygtig.
Ad 2)
Formanden foreslog Carsten Norge. Norge blev valgt.
Ad 3)
Efter generalforsamlingen i 2019 og 2020 blev afviklet i Restaurant Hanens Gamle Familiehave ville bestyrelsen prøve noget nyt. Valget faldt på Restaurant Vita.
2020 stod i Coronaens tegn og bl.a. dronningens skål blev udbragt med bind for munden.
Der har kun været afholdt bestyrelsesmøde ifm. generalforsamlingen. Det vil der blive lavet om på i 2021/2022, hvor foreningen kan fejre sit 100 år jubilæum.

Status på medlemmer:
102 medlemmer (96 ordinære og 6 æresmedlemmer (uændret i forhold til sidste år)).
På årets generalforsamling vil Søren Holm Pedersen (Født 1941, garder 1966 og indmeldt 1974) og Palle Wulff-Jørgensen (Født 1941, garder 1961 og indmeldt 1975) blive udnævnt i æresmedlemmer jf. vedtægternes regler herfor.
Medlemstallet der desværre stadigvæk ikke tilfreds stilende og bestyrelsen arbejder på, at få flere bl.a. ved at deltage i årgangsparaden den 10/10-2021. Der er i 2021 dog kommet to nye medlemmer nemlig Allan Gunner Pedersen (garder JUL 1993) og Jesper Wilhelm Hansen (garder NOV 1992).
Udover pjecer og kuglepenne til hvervning har bestyrelsen fået lavet en jakke, en kasket og en t-shirt med logo som kan købes af medlemmerne så foreningen bliver mere synlig.
Foreningens Facebookprofil og hjemmeside fungerer upåklageligt og foreningen er nødt til, at være der, hvor de yngre garderer er. Foreningen er ligeledes blevet medlem af
Facebook gruppen ”Soldater af den kongelige livgarde”.
Årets julefrokost blev desværre aflyst pga. Corona nedlukningen men foreningen var dog til stede ved valdemarsdag i Hillerød med fanen.
Klaus Kammer har i årevis leveret sanghæfter ifm. diverse arrangementer. I forbindelse med 100-års jubilæet arbejder foreningen på et nyt sanghæfte.
2019 og 2020 har været triste år pga. Corona epidemien men foreningen glæder sig over at ingen af vores medlemmer af døde som følge af epidemien.
Gardernetværk har startet en indsamling til en ny vagtbygning ved Marselisborg Slot som skal gives som gave ifm. H. M. Dronningens 50-års regeringsjubilæum. Det er muligt at donerer til gaven.
Ulrik Knudsen er indtrådt i bestyrelsen i stedet for Søren Holm Pedersen her har trukket sig pga. sygdom. Formanden takkede Søren Holm Pedersen for indsatsen i bestyrelsen, hvor han har siddet i en lang årrække.
Inden beretning blev sendt til afstemning, havde Jørgen Skov dog en bemærkning ifm. sagnhæfter. Teksterne var meget små og derfor svære at læse. Søren Holm kunne dog oplyse, at lokalet var meget mørkt og det kræver en lysstyrke med minimum 50 lux for at kunne læse det let.
Herefter blev formandens beretning godkendt med akklamation.
Ad 4)
Lars Nordby Larsen (Kasserer) fremlagde det reviderede regnskab der udviser et overskud på 5.318,77 kr.
Generalforsamlingen godkendte regnskabet med akklamation.
Ad 5)
Kontingent og bidrag frem til næste generalforsamling blev fastsat til 100,00 kr.
Ad 6)
Ingen forslag
Ad 7)
Formand: Jørn Birkjær Madsen blev genvalgt for 2 år
Bestyrelse: Christian Ehlert-Jensen blev genvalgt for 2 år
Jimm Kvist blev genvalgt for 2 år
Bestyrelsessuppleant: Jesper Kamp Nielsen blev valg for 1 år.
Reservefanebæger: MAX (P. E. Jørgensen) blev genvalgt for 2 år.
Revisor: Jørgen Skov Andersen blev genvalgt for 2 år.
Revisorsuppleant: Palle Skov Rasmussen blev genvalgt for 1. år.
Alle valg var enstemmige og med akklamation.
Ad 😎
Hans Eriksen forslog der måtte komme koner med til jubilæet. Det var der ikke stemning for dels, fordi det ikke er kutyme i foreningen og dels fordi ”alle drenge må have et frirum for familien”.
Carsten Norge forslog jubilæet kunne skydes til januar 2023, da det alligevel ikke kan afholdes på selve dagen i december i 2022.
Bestyrelsen påbegynder arbejdet med jubilæet snarest.
Ad 9)
Søren Holm fortalte om det nye tøj mens Christian Ehlert-Jensen gik ”Catwalk”.
Tøjet kan bestilles hos kasserer Lars Nordby Larsen. Samlet for hele sættet er prisen ca. 800,00 inkl. forsendelse mens det også kan købes enkeltvis for 675,00 for jakken, 125 for kasketten og 110,00 for T-shirten (det er ca. priser og eks. fragt).
Ad 10)
Under eventuelt blev Søren Holm Pedersen og Palle Wulff-Jørgensen, der begge har været medlem af foreningen mere end 30 år, udnævnt til æresmedlemmer. Palle Wulff-Jørgensen var dog ikke til stede, hvorfor hans æresmedlemsbevis eftersendes.

Jørgen Skov takkede Søren Holm for indsatsen for foreningen.
Christian Ehlers takkede også Søren for indsatsen og fortalte samtidig, at de har kendt hinanden siden værnepligten, hvor Christian var chauffør mens Søren var messemand i officersmessen.

Herefter var dagsorden udtømt. Dirigenten takkede for god ro og orden og nedlagde herefter sit hverv og gav ordet tilbage til formanden.

Valdemarsdag-arrangement i Hillerød

Gardernes Hundredemands Forening  deltog selvfølgelig i Valdemarsdag-arrangement i Hillerød.
Foreningens nye “uniform” blev – som man muligt kan se – indviet ved den lejlighed.

Arrangementet startede på Torvet i Hillerød, hvorfra fanerne blev ført gennem byen til Frederiksborg Slot, hvor Danmarks Samfundet uddelte nye faner til Hillerød kommune og 2 spejdergrupper.

Forrest gik 4 tambourer fra Livgarden. Efterfulgt af de deltagende faner med Gardernes Hundredemands Forening og Frederiksborg Amts Garderforening forrest.

Arrangementet blev afsluttet med gudstjeneste i slotskirken.
Der var arrangeret flagálle i gågaden.