Referat: Generalforsamling 11. marts 2023

Gardernes Hundredemands Forening
afholdt lørdag den 11. marts 2023 kl. 1300 ordinær generalforsamling på restaurant Nyboders køkken, Borgergade 134, København K med følgende dagsorden:

1) Valg af dirigent
2) Valg af referent
3) Formandens beretning
4) Kassereren fremlægger det reviderede regnskab
5) Fastsættelse af kontingent og bidrag ved dødsfald
6) Indkomne forslag
7) Valg. Følgende er på valg:
Formand Jørn Birkjær Madsen er på valg for 2 år. Villig til genvalg.
Bestyrelsesmedlem Jimm Kvist er på valg for 2 år.
Bestyrelsesmedlem Christian Ehlert-Jensen er på valg for 2 år. Villig.
Bestyrelsessuppleant er på valg for 1 år
Reservefanbærer er på valg for 2 år
Revisor Jørgen Skov Andersen er på valg for 2 år. Villig til genvalg
Revisorsuppleant Palle Skov Rasmussen er på valg fer 1 år.
8) Foreningsuniform
9) Eventuelt

Formanden indledte generalforsamlingen med at udbringe en skål for HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN.

Der var desværre afbud fra bestyrelsesmedlemmerne Carsten Norge og Jimm Kvist.

Ad 1) Allan Madsen blev foreslået og valgt til dirigent med akklamation.
Han konstaterede straks, at generalforsamlingen var lovligt ind-
varslet.
Ad 2) Christian Ehlert-Jensen blev foreslået og valgt som referent med akklamation.
Der blev valgt 3 stemmetællere.

Gardens Hundredemandsforening, Generalforsamling 11. marts 2023, Nyboders køkken
Ad 3) Formandens beretning:

Dirigenten gav herefter ordet til formanden for aflæggelse af beretning:

Vi skal mindes vore afdøde medlemmer:
Nr. 41 Frank Lindholm død 25/08-2022
Nr. 53 Søren Holm Pedersen – æresmedlem og tidl. Formand død 09/05-2022

Generalforsamlingen i 2022 blev som bekendt afholdt den 12. marts her i Nyboders Køkken. Dog
i det tilstødende lokale.
Vi håber, at vi her har bedre plads, og at der er nok stegt flæsk.

Bestyrelsen har i beretningsperioden brugt megen energi på at arrangere Foreningens 100 års
jubilæum.

Vi skal udnævne nye æresmedlemmer:
Nr. 49 Vagn Aabye født 25-05-1941 Indmeldt 16-02-1966
Nr. 62 Palle Skou Rasmussen født 05-07-1942 Indmeldt 06-03-1981
(Når et medlem fylder 80 år og har været medlem af Foreningen i 30 år, udnævnes til æresmedlem på førstkommende generalforsamling).

3 nye medlemmer:
Nr. 4 Lars Bonde Jessen Indmeldt 10. maj 2022
Nr. 23 Morten Lindgaard Indmeldt 22. december 2022
Nr. 17 Ulrik Fournais Indmeldt 16. august 2022
I bydes hjertelig velkommen. Morten og Lars fik diplom ifm. jubilæumsarrangement.

Den 12. november 2022 lykkedes det endeligt at gennemføre karettur i forbindelse med
Dronningens 50 års regentjubilæum.
Vi var selvfølgelig tilstede med fanen ved kasserer og formand.

Årets store begivenhed var Foreningens 100 års jubilæum
Den 21. december 2022 havde Gardernes Hundredemands Forening 100 års jubilæum.
Jubilæet blev fejret den 21. januar 2023, hvor vi først var på rundvisning i Christian VII.s Palæ
(repræsentationslokalerne), Amalienborg. Opført af grev Moltke i 1750-erne
Vi oplevede nogle af Danmarks smukkeste rum – herunder selvfølgelig Riddersalen – der stadig
bruges ifm. officielle selskaber og nytårskur. Og meget imponerende var selvfølgelig Flora
Danica stellet, der betragtes som en af verdens mest luksuriøse stel.
Kl. 12 overværede vi vagtskiftet på Amalienborg, hvor Den kgl. Livgarde var trukket op med
musikkorps (Nok ikke p.gr.a. os. Men det passede fint til dagen).
Herefter var der spisning på restaurant Amalie, Amaliegade, hvor vi nød Amalies
frokostanretning med et par øl og en snaps.
Det hele blev så krydret med nogle gode sange og et par taler.
Selvfølgelig med en skål for såvel Dronningen som Foreningen.
Som et ekstra kolorit på dagen var der officiel optagelse af 2 af de nye medlemmer – Lars Bonde
Jessen og Morten Lindgaard.
Fra arrangementet blev der sendt en hilsen til H.M. Dronningen, der kvitterede med en hilsen til
Foreningen.
Efter lidt kaffe og petit four blev dagen afsluttet med ”Skuld gammel venskab rejn forgo”
I forbindelse med jubilæet var der til alle deltagerne foruden jubilæumsskrift og sanghæfte
udarbejdet et jubilæumsemblem, der fremover også vil være foreningsemblem
Det blev en rigtig hyggelig dag med mange gode garderhistorier, og de 38 tilmeldte medvirkede
til at gøre dagen til en stor oplevelse. En værdig dag for jubilaren.

Bestyrelsen besluttede at aflyse julefrokosten. Lå for tæt på jubilæumsarrangement.
Men i år skal julen fejres.

For at gøre Foreningen mere synlig har vi som bekendt udarbejdet en brochure, fået fremstillet
kuglepenne samt fået vores egen ”uniform”. Den vender vi tilbage til.
Vi overvejer nu beachflag, som skal gøre os mere synlige ved fx årgangsparaden og
gardermarchen.

Vi mangler en administrator, der kan styre vores hjemmeside og Facebook.
Findes der en sådan her i forsamlingen?

Og vi er sluppet af med coronaen. Nu mangler vi blot Putin.
Det er en ny og farlig tid for de kommende gardere.
De fleste her kan huske den Kolde Krig. Tænk at vores børn og børnebørn nu skal opleve en
”varm” krig i Europa.

En meget vigtig opgave bliver at finde en ny bank. Vi nærmer os en bankudgift på kr. 3.000 om
året.
Om nødvendigt må vi tilbage til cigarkassen.

2 medlemmer har fraskrevet sig retten til udbetaling af begravelseshjælp. Pengene skal i stedet
bruges til at forsøde tilværelsen for Foreningens medlemmer. Dog først om mange år.

Der skal lyde en stor tak til bestyrelsen. De har igen ydet en stor og flot indsats.
Vi skylder dem en stor tak.
Som altid med en solid kasserer, der virkelig fik brugt penge. Men det ser vi først i næste års
regnskab. I år var der så ekstra arbejde til Carsten Norge ifm jubilæumsemblemet og til Ulrik for
at få plads til alle ved rundvisningen.

Jørn Birkjær Madsen
Formand

Ad4) Kassereren fremlagde det reviderede regnskab, der blev vedtaget med applaus.
Kassereren redegjorde for, at foreningen vil skifte pengeinstitut til Danske Bank, idet der var indhentet tilbud om, at foreningen her vil kunne slippe meget billigere i gebyr, idet Danske Bank kun forlanger et indskud på kr. 1000 ved overflytning og herefter kr. 56 i kvartalet. Væsentlig billigere end hos Spar Nord

Ad 5) Kontingent og bidrag ved dødsfald blev foreslået uændret.
Der blev spurgt, om det kunne være nødvendig med en kontingentforhøjelse. Kassereren oplyste, at det for nuværende ikke er nødvendig.

Ad 6) Der var ikke indkommet forslag.

Ad 7) Formand Jørn Birkær Madsen blev genvalgt med applaus

I stedet for best.medlem Jim Kvist, stille Kurt Randløv sig til
rådighed som bestyrelsesmedlem og som admistrator til at styre
hjemmesiden. Han blev valgt med applaus.

Best.medlem Christian Ehlert-Jensen blev genvalgt med applaus

I stedet for bestyrelsessuppleant Jesper Kamp, blev Hans Bøge
Nielsen valgt med applaus
I stedet for P.E.M.M. Jørgensen (Max) blev Ulrich Knudsen valgt
som reservefanebærer med applaus.

Jørgen Skov Andersen blev genvalgt som revisor med applaus.

Revisorsuppleant Palle Skov Rasmussen blev genvalgt med ap-
plaus.

Christian Ehlert-Jensen fremviste foreningens uniform.
Der er kun solgt ganske få. Prisen er omkring 800 – 900 kr for
T-shirt, jakke og hue.

Under eventuelt gav Jørgen Skov Andersen udtryk for, at det var
for lidt med 1 flaske snaps.
Straks tilkendegav Flemming Kaiser, at han gerne ville give en flaske snaps mere. (men konen må ikke få det at vide.
– Derfor er det skrevet med små bogstaver.

Herefter meddelte Erik Harder Mikkelsen, at han ville give 2 kan-
der øl.

Ingen gik tørstige hjem. Til slut takkede dirigenten for god ro og
orden under generalforsamlingen.

Herefter blev der spist stegt flæsk med kartofler og persillesovs.

– og dagen sluttede med hyggeligt samvær.

Chr. Ehlert-Jensen
referent

Generalforsamling 2019


Referat fra den ordinære generalforsamling i
Gardernes Hundredemands Forening

Lørdag den 30/3-2019 kl. 12.00
I Restaurant Hansens Familiehave

Formanden bød velkommen og udbragte en skål for H.M Dronningen. Herefter mindes formanden, med et minuts stilhed, Kristian Krogsgaard, Erik Rex Kancaie og Torben Buhl som er døde siden sidste generalforsamling.

Dagsorden:

  1. Valg af dirigent
  2. Formandens beretning
  3. Kassereren aflægger regnskab
  4. Indkommende forsalg
  5. Fastsættelse af kontingent og bidrag ved dødsfald
  6. Valg, følgende er på valg:
    Formand Jørn Birkjær Madsen er på valg for 2 år. Villig til genvalg
    Kasserer Lars Nordby Larsen er på valg for 1 år. Villig til genvalg
    Bestyrelsesmedlem Jimm Kvist er på valg for 2 år, Villig til genvalg
    Bestyrelsesmedlem Christian Ehlers er på valg for 2 år. Villig til genvalg
    Bestyrelsesmedlem Søren Holm er på valg for 1 år. Villig til genvalg
    Bestyrelsessuppleant for 1 år
    Reservefanebærer for 2 år. Palle Skov Rasmussen ønsker ikke genvalg
    Revisor Jørgen Skov Andersen er på valg for 2 år. Villig til genvalg
    Revisorsuppleant Palle Skov Rasmussen er på valg for 1 år. Villig til genvalg
  7. Eventuelt

Ad 1) Formanden forslog Jesper Kamp Nielsen. Jesper Kamp blev valgt og konstaterede herefter, at generalforsamlingen var lovligt indvarslet og beslutningsdygtig. Dirigenten konstaterede herefter, at der var en fejl i dagsordenen idet der manglende et punkt nemlig valg af referent. Carsten Norge blev herefter valg som referent under punkt 1.

Ad 2) Generalforsamlingen 2018 blev afholdt i Bondestuen på Bakken og ved denne generalforsamling var især to temaer dominerende nemlig vedtagelse af et sæt nye vedtægter og valg af ny formand.

Ved formandsvalget blev Jørn Birkjær Madsen valgt efter et kampvalg med den siddende formand Jørgen Suddergaard.

Et sæt nye vedtægter blev vedtaget med et par smårettelser. Jørn Birkær takkende Carsten Norge for arbejdet med de nye vedtægter.

Bestyrelse har afholdt to bestyrelsesmøder for bl.a., at kitte bestyrelsen sammen.

Status på medlemsudviklingen: 104 medlemmer, heraf 99 ordinære. Siden sidste generalforsamling er der komme et nyt medlem nemlig Flemming Har Ehlers.

Som så mange andre foreninger har vi vanskeligt ved, at rekrutterer nye medlemmer. Bestyrelsen har derfor fået fremstillet en brochure og et antal kuglepenne som skal bruges til uddeling ved årgangsparaden, åbent hus mv. Et par brochure og kuglepenne er udleveret til deltagerne på generalforsamlingen og der kan hos formanden bestilles flere, hvis man vil hjælpe med rekrutteringen.

Der er kommet ny administrator på hjemmesiden (www.100mandsforeningen.dk).

Der er kommet en ny facebookside der er køreklar fra i dag (30/3).

Der har været afholdt 2 arrangementer i løbet af året. Generalforsamling i Bondestuen på Bakken og julefrokost på Hvis Hest på Bakken. Begge gode steder.

Bestyrelse har lidt problemer med at finde egnede steder til arrangementerne som både ligger centralt og har ”politi-venlige-priser”. Så input er velkommen.

Formanden vil gerne have et tredje årligt arrangement men der er ikke opbakning i bestyrelsen. Arrangementet skulle være centreret omkring noget militært, en foredrag, en udstilling mv.

Bestyrelsen og især formanden arbejder på, at får lavet en sangbog som skal være klar til 100-års jubilæet i 2022. Der er derfor omdelt forslag til sange som deltagerne ved GF skal udvælge ved afkrydsning. Efter forslag fra generalforsamling vil materialet blive lagt på hjemmesiden, hvis muligt.

Afslutningsvis takkende formanden Jørgen Suddergaard for arbejdet for foreningen.

Formanden takkede bestyrelses for samarbejdet og særligt takkende formanden Lars Nørby Larsen for det store og vigtige arbejde han lægger i hvervet som kasserere.

Formandens beretning blev vedtaget med akklamation.

Ad 3) Kassereren gennemgik det reviderede.

Årets resultat er et overskud på 2.529,47 kr.

Regnskabet blev godkendt med akklamation. 

(Note indsat af referent: Regnskabet er udsendt til alle medlemmer samtidig med indkaldelse til generalforsamlingen.)

Ad 4) Der er ikke indkommet forslag.

Ad 5) Bestyrelsen forslår uændret takster altså kontingent 100,00 kr. og bidrag ved dødsfald 100,00 kr. Begge forsalg vedtaget.

Ad 6)

Formand valgt for to år: Jørn Birkjær Madsen valgt.

Kasserer valgt for et år: Lars Nørby Larsen valgt.

Bestyrelsesmedlem valgt for to år: Jimm Kvist valgt.

Bestyrelsesmedlem valgt for to år: Christian Ehlers valgt.

Bestyrelsesmedlem valgt for et år: Søren Holm valgt.

Bestyrelsessuppleant valgt for et år: Ulrik Knudsen valgt.

Reservefanebærer valgt for 2 år: Max (P. E. Jørgensen) valgt.

Revisor valgt for 2 år: Jørgen Skov Andersen valgt.

Revisorsuppleant valgt for et år: Palle Skov Rasmussen valgt.

Alle valg var enstemmige og med akklamation.

Ad 7) Det nye medlem Flemming Har Ehlers fik sit medlemsbrev og medlemsemblem.

Formanden takkede endnu engang bestyrelsen for samarbejdet. Ligeledes var der endnu en tak for Jørgen Suddergaard.

Der kom en række forslag til mulige arrangementer bl.a. besøg af veteran, besøg på veteranhjemmet i Høvelte, foredrag med en tysk flygtning (navn er kendt).

Engholm Kirke afholder støttekoncert for veteranerne med bl.a. Julie Bertelsen og Livgardens Tamburkorps.

Dagsordenen var herefter udtømt og dirigenten takkede for god ro og orden og nedlagde herefter sit hverv.

Jørn Birkjær Madsen takkede endnu engang Jesper Kamp Nielsen for, at han ville være dirigent.



Julefrokost 2018

Lørdag d. 24 november 2018 afholdt Hundredemands Foreningen den årlige julefrokost på restauration Hvide Hest på Bakken, der var julepyntet med masser af lys og julehygge.

De fremmødte havde en hyggelig eftermiddag, hvor vi nød den dejlige julebuffet, øl, snaps og tilbehør.
Dagen blev afsluttet med kaffe og cognac.

Flemming Haar Ehlers blev optaget som nyt medlem

Generalforsamling 2018

Kære garderkammerat

Du indkaldes herved til ordinær generalforsamling i Gardernes Hundredemands Forening, lørdag den 24. marts 2018 kl. 1200 i Restaurant Bondestuen på Dyrehavsbakken.

Du kan læse referatet her  

Dagsorden:

  1. Valg af dirigent.
  2. Formandens beretning.
  3. Kassereren aflægger regnskab.
  4. Indkomne forslag. Bestyrelsens forslag til vedtægtsændringer (bilag) v/Carsten Norge
  5. Fastsættelse af kontingent og bidrag ved dødsfald.
  6. Valg, følgende er på valg:

Formand Søren Holm Pedersen, ønsker ikke genvalg

Kasserer Lars Nordby Larsen, villig til genvalg

Bestyrelsesmedlem Carsten Norge, villig til genvalg.

Bestyrelsessuppleant Ib Kristensen, villig genvalg

Fanebærer Torben Müller, villig til genvalg

Revisor Erik Harder, villig til genvalg

Revisorsuppleant Palle Skov Rasmussen, villig til genvalg

Eventuelle forslag fra medlemmerne bedes indgivet til Lars senest 8 dage inden generalforsamlingen.

Efter generalforsamlingen spiser vi kl. 1300 stegt flæsk Incl. 3 stk. 4cl. snaps Kr. 240,00. Ved tilmeldingen kan nævnte drikkevarer fravælges og prisen vil så være kr. 148,00 andre drikkevarer er for egen regning. Tilmelding til spisning senest søndag den 11. marts 2018.

Tilmelding til Lars Norby Larsen på mail nordby@larsen.dk eller tlf. 22647711.

Vi vil gerne måle lidt på de besøgene på vores hjemmeside og beder Jer oplyse til Lars, hvor mange gange I har været inde på siden – bagudrettet. Det vi være interessant at se, hvor mange andre der har besøgt siden.

Vel Mødt! – Med garderhilsen – På bestyrelsens vegne – Søren Holm Pedersen

 

 

95års jubilæum

Gardernes hundredemands forening afholder sit 95 års jubilæum lørdag den 25. november 2017.

Vi mødes i Gothersgade ved Livgardens historiske Samling kl. 11.30 og spiser efterfølgende frokost på Restaurant Jacobsen, Kultorvet 2, kl. 13.00.

Gardere der ikke er medlem af foreningen er velkomne.

Tilmelding til foreningens kasserer, Lars Nordby Larsen senest 15. november 2017 på mail nordby@larsen.dk eller tlf. 22647711.

Gardernes hundredemands forening på internettet

EN TO TRE ONLINE

04. april 2017 var dagen for Gardernes Hundredemands Forenings tilstedeværelse på internettet med egen hjemmeside.

Der var ikke langt fra tanke til handling og sidst men ikke mindst realisering da vi i foreningen besluttede at der skulle oprettes en hjemmeside.

 

Du har nu mulighed for at følge med i foreningens aktiviteter og nyheder, du kan søge optagelse direkte på siden ved at udfylde og indsende ansøgningsblanket, ligeledes har du mulighed for at søge begravelsestilskud på samme vis ved at udfylde og insende ansøgning online. Det har aldrig været nemmere at komme i kontakt med os, e-mail, facebook, telefon, brevpost - you name it vi har det 🙂

Der er småting der vil blive rettet over de næste par dage, men udover dette er siden i fuld drift.

God fornøjelse.