Valdemarsdag-arrangement i Hillerød

Gardernes Hundredemands Forening  deltog selvfølgelig i Valdemarsdag-arrangement i Hillerød.
Foreningens nye “uniform” blev – som man muligt kan se – indviet ved den lejlighed.

Arrangementet startede på Torvet i Hillerød, hvorfra fanerne blev ført gennem byen til Frederiksborg Slot, hvor Danmarks Samfundet uddelte nye faner til Hillerød kommune og 2 spejdergrupper.

Forrest gik 4 tambourer fra Livgarden. Efterfulgt af de deltagende faner med Gardernes Hundredemands Forening og Frederiksborg Amts Garderforening forrest.

Arrangementet blev afsluttet med gudstjeneste i slotskirken.
Der var arrangeret flagálle i gågaden.

Generalforsamling 2020


Referat fra den ordinære generalforsamling i

Gardernes Hundrede Mandsforening
lørdag den 19. september 2020 kl. 12.00
Restaurant Hansens Gamle Familiehave, Frederiksberg

Formanden bød velkommen og rundede herefter Corona situationen der bl.a. har
betydet aflyst og flyttet generalforsamlingen og diverse afbud til dagens
generalforsamling.

Efter velkomsten udråbte formanden en skål for H. M. Dronningen. Herefter mindedes
formanden, med et minuts stilhed, Mogens Gert Roerholt, Torben Buhl, Mogens Erik
Wildt og Allan Buhl som er døde siden sidste generalforsamling.

Inden selve generalforsamlingen sang de fremmødte og med mundbind første og
sidste vers af ”Det haver så nyligen regnet”

Dagsorden:
1. Valg af dirigent.
2. Valg af referent.
3. Formandens beretning.
4. Kassereren fremlægger det reviderede regnskab.
5. Fastsættelse af kontingent og bidrag ved dødsfald.
6. Indkomne forslag.
7. Valg af. Følgende er på valg:
Kasserer Lars Nordby Larsen er på valg for 2 år. Villig til genvalg.
Bestyrelsesmedlem Carsten Norge er på valg for 2 år. Villig til genvalg.
Bestyrelsesmedlem Søren Holm Pedersen er på valg for 2 år. Villig til genvalg.
Bestyrelsessuppleant Ulrik Knudsen er på valg for 1 år. Villig til genvalg.
Fanebærer Freddy Wilson er på valg for 2 år. Villig til genvalg.
Revisor Erik Harder Mikkelsen er på valg for 2 år. Villig til genvalg.
Revisorsuppleant Palle Skov Rasmussen er på valg for 1 år.
8. Eventuelt.

Ad 1)
Formanden forslog Allan Madsen. Madsen blev valgt og takkede herefter for valget.
Allan Madsen konstaterede herefter, at generalforsamlingen var lovligt indvarslet.
Ad 2)
Dirigenten forslog Carsten Norge. Norge blev valgt.
Ad 3)
2019 generalforsamlingen blev for første gang afholdt i ”Restaurant Hansens gamle
familiehave” på Frederiksberg.
2019 har været et roligt forenings år efter formandsskiftet og vedtagelse af de nye
vedtægter i 2018.

Der har været afholdt 3 bestyrelsesmøder heraf 2 i forbindelse med
generalforsamlingen og julefrokosten. Formanden fandt møderne relevante med
mange input og relevante emner for foreningens kurs fremover.
Status på medlemstallet er: 102 medlemmer heraf 96 ordinære og 6
æresmedlemmer.

På dagens generalforsamling blev Tommy Ib Hansen udnævnt til æresmedlem. Da
Tommy Ib Hansen ikke kunne være tilstede, bliver æresmedlemsbrevet sendt.
Der er kommet 3 nye medlemmer: Niels Magnus Knudsen, Knud Bagger og Knud
Dahlerup.
Knud Bagger blev optaget ved julefrokosten i november 2019.

Bestyrelsen har fokus på medlemsudviklingen, og det siger sig selv, at under 100
medlemmer er utilfredsstillende. Desværre er det, i lighed med andre foreninger,
svært at tiltrække yngre mennesker, der har andre interesser.

I 2018 blev der lavet en hvervebrochure og nogle kuglepenne som skal bruges til
uddeling i et forsøg på, at hverve nye medlemmer af den vej. I 2019 har bestyrelsen ydermere arbejdet på at få fremstillet en jakke, Cap og en t-
shirt med logo i et forsøg at gøre foreningen mere synlig. Det var meningen, at tøjet skulle præsenteres på dagens generalforsamlingen, men
den del er udskudt pga., at Søren Holm ikke kunne være til stede grundet Corona
situationen.

Efter formandsskiftet er der kommet ny administrator på hjemmesiden og Facebook
siden. Det kører tilfredsstillende om end lidt langsom med opdateringer.
Det er bestyrelsens skøn, at vi skal være på de platforme, fordi de yngre er der.
Der har været afholdt to arrangementer i foreningsåret – nemlig generalforsamlingen
og julefrokosten.

Julefrokosten blev holdt på Restaurant Hvide hest på Dyrehavsbakken. Stedet og
priserne er helt tilfredsstillende men desværre ikke med så stor tilslutning.
Det kan evt. skyldes, det er svært at komme til for gangbesværede, og bestyrelsen er
derfor modtagelig for forslag til alternative forslag til afholdelse af julefrokosten.
Bestyrelsen arbejder fortsat på at få udarbejdet et sanghæfte til jubilæet i 2022.

Corona situationen var skyld i at den ordinære generalforsamling ikke kunne afholdes
i marts. Derudover blev alle arrangementer ifm. Dronningens 80 års fødselsdag aflyst,
hvor foreningens ellers skulle have deltaget med vores fane.
Formandens sluttede sin beretning med at takke bestyrelsen for samarbejdet.
Formandens beretning blev godkendt med akklamation.

Ad 4)
Kassereren gennemgik regnskabet, der udviste et overskud på kr. 3.660,10.
Regnskabet blev godkendt med akklamation.
Ad 5)
Kontingentet og bidraget blev fastsat til fortsat at være 100,00 kroner.
Ad 6)
Ingen indkommende forslag.
Ad 7)
Kasserer Lars Nordby Larsen blev genvalg for 2 år.
Søren Holm Pedersen og Carsten Norge blev genvalgt til bestyrelsen for 2 år.
Ulrik Knudsen blev genvalgt som suppleant for 1 år.
Fanebærer Freddy Wilson blev genvalgt for 2 år.
Revisor Erik Harder Mikkelsen blev genvalgt for 2 år.
Revisorsuppleant Palle Skov Rasmussen blev genvalgt for 1 år.
Alle valg var enstemmige og med akklamation.
Ad 8)
Det nye medlem Niels M. Knudsen fik overrakt sit medlemsbevis og foreningsemblem.
Foreningen afsætter 28/11 som dato for julefrokosten men vil se Corona situationen
an, før det bliver besluttet om der afholdes julefrokost i år. Julefrokosten kan evt.
holdes på Hvide Hest eller Hansens gamle familiehave.
Herefter var dagsordenen udtømt, og dirigenten takkede for god ro og orden og
nedlagde herefter sit hverv.
Formanden takkede herefter dirigenten for at ville påtage sig hvervet.

Julefrokost 2019

Lørdag den 30. november 2019 afholdt Hundredemands Foreningen den årlige julefrokost på restauration Hvide Hest på Bakken, der igen var julepyntet med masser af lys og julehygge. Det blev en stor succes.

De fremmødte havde en hyggelig eftermiddag, hvor vi nød den dejlige julebuffet, øl, snaps og tilbehør.
Der var igen rigelig – og god – mad, og udvalget på buffeten var fremragende.
Der mangler altså ikke noget på Hvide Hests buffet, og øllene kommer så snart man kalder.

Desværre var vores normale sangmester Klaus forhindret, men med de medbragte sange lykkedes det alligevel med vores fantastiske sangstemmer at imponere de øvrige gæster.
Der var slet ingen røverhistorier, men masser af soldaterhistorier – og vi fandt løsningen på de fleste af verdens problemer.

Dagen blev afsluttet med kaffe og cognac – og så var der nok et par stykker der fandt andre spændende steder på Bakken.Knud Bagger blev optaget som nyt medlem.

Vi kan kun opfordre øvrige medlemmer til at deltage i fremtidige arrangementer. Vi skal nok sørge for, at du får en hyggelig dag med gode garderkammerater.

Ny Facebook side

Efter lidt fravær er foreningen at finde på Facebook igen. Siden vil blive holdt opdateret med nyheder, indbydelser til møder, billeder fra arrangementer mv.

Klik på linket her for at komme til vores nye Facebook side eller søg på gardernes hundredemands forening fra din facebook side.

Giv os et like hvis du er på facebook og foreslå gerne siden til venner/bekendte som kunne være interesset i medlemskab.

Har du ideer til forbedring af Facebook siden eller noget indhold du gerne vil have på, så kontakt endelig formanden.

Generalforsamling 2017


Referat af ordinær generalforsamling
Gardernes hundredemands Forening, lørdag den 25. marts 2017 kl. 11.15
På Egholm Slot/museum
Antal mødedeltagere: 22 heraf 4 bestyrelsesmedlemmer

Dagsorden:

  1. Valg af dirigent.
  2. Formandens beretning.
  3. Kassereren aflægger regnskab.
  4. Indkomne forslag.
  5. Fastsættelse af kontingent og bidrag ved dødsfald.
  6. Valg:

Følgende er på valg:

Formand: Jørgen Suddergaard, villig til genvalg.

Næstformand Søren Holm Pedersen, villig til genvalg.

Bestyrelsesmedlem Christian Ehlert Jensen, villig til genvalg.

Bestyrelsesmedlem Jimm Kvist, villig til genvalg.

Faneløjtnant Palle Skov Rasmussen, villig til genvalg

Revisor Jørgen Skov Andersen, villig til genvalg.

Revisor Erik Harder, villig til valg, han erstatter Svend Aage Rasmussen

Revisorsuppleant Palle Skov Rasmussen valgt.

  1. Eventuelt.

Formanden bød velkommen og foreslog Freddy Wilson som dirigent.

Ad 1. Freddy blev valgt og konstaterede at generalforsamlingen var varslet i henhold til foreningens love – uden indsigelse fra forsamlingen.

Ad 2. Dirigenten gav formanden ordet til aflæggelse af beretningen.

Det har været et år, hvor vi har mistet vore medlemmer Svend Aage Rasmussen og Erik Skov Nielsen. Formanden bad forsamlingen rejse sig og udtalte et æret være deres minde.

Der har i det forløbne år været 2 udmeldelser og vi har budt 2 nye medlemmer velkomne. Vi har dermed 103 ordinære- og 7 æresmedlemmer.

Herefter gav formanden en gennemgang af årets aktiviteter:

Der er afholdt 1 bestyrelsesmøde i 2016 resten er klaret via telefon og mail. Vi havde planlagt et forårsmøde, men desværre med lav tilslutning, så mødet blev aflyst. Det skyldes nok at vi var for tæt på generalforsamlingen.

Efterårsmødet/julefrokost i restaurant Cassiopia, havde til gengæld et flot fremmøde af 28 medlemmer. Humøret var højt, som sædvanligt ”underholdt” vi de øvrige gæster med par korte og glade Claus Kammer sange, som så ud til at falde i god jord. 

I år kan foreningen fejre 95 års fødselsdag og formanden efterlyste forslag til arrangementet, som kunne behandles under punkt 6. Eventuelt.

Formanden sluttede beretningen med tak til bestyrelsen for samarbejdet i det forløbne år.   

Dirigenten efterlyste bemærkninger til formandens beretning.

2 medlemmer fandt at bestyrelsen, har lidt for svært ved at formindske forskellen mellem budgetterne og de realiserede beløb i forbindelse med foreningens arrangementer. De fandt at

egenbetalingen – stort set – skal dækkes af deltagerne. Hertil svarede næstformanden, at bestyrelsen ved bestyrelsesmødet 12. januar havde fokus på emnet og der vi ske en opstramning.

Derefter blev beretningen godkendt. 

Ad 3. Kasserere Lars gennemgik regnskabet, som blev godkendt. 

Ad 4. Ingen indkomne forslag.

Ad 5. På bestyrelsens vegne foreslog kassereren uændret kontingent og bidrag – som blev vedtaget.

Ad 6. Valg:

Formand Jørgen Suddergaard genvalgt

Næstformand Søren Holm Pedersen genvalgt

Bestyrelsesmedlem Christian Ehlert Jensen genvalgt

Bestyrelsesmedlem Jimm Kvist genvalgt

  Faneløjtnant Palle Skov Rasmussen genvalgt

Revisor Jørgen Skov Andersen genvalgt

Revisor Erik Harder nyvalgt

Revisorsuppleant Palle Skov Rasmussen nyvalgt

Ad 7. Eventuelt

Efter en debat om afholdelse af foreningens 95 års fødselsdag var det forslag der vandt størst interesse

et besøg på Livgardens Historiske Samling og frokost meget tæt på kasernen, af hensyn til de gangbesværede.

Vort bestyrelsesmedlem Christian Ehlert Jensen, har for år tilbage modtaget et DG krus, som gave af et af vore tidligere medlemmer som er afgået ved døden. Christian er i tvivl om gaven er doneret til ham eller til foreningen og da fruen ikke længere vil have den stående på Amagerhylden, syntes Christian at den skulle på auktion. Højeste og eneste bud kr. 2000,00, som går direkte i foreningens kasse. Tak til sælger Christian og køber Claus Flemming Carstensen.

Freddy Wilson afslutter generalforsamlingen med tak for ro og orden.

Slut: ca. 12.00

Efter generalforsamlingen var der rundvisning i museet med godsejer Ole Falck som guide. Godset råder over 1050 hektar og drives som skov- og agerbrug. I tilbygningerne er der indrettet et meget stort museum, hvor myndighederne forlangte bygningerne indrettet som et våbenskab, D.v.s med armerede og tykke betonvæge og tag samt ståldøre.  Skilte gør venligst opmærksomme på, at såfremt man stjæler, bliver man skudt.

Rundvisningen varede ca. 1,5 time, men vi kunne sagtens havde brugt den dobbelte tid. Ole Falck er en fantastisk fortæller og han kan sit stof. Det var en stor oplevelse. Det vil være for omfattende at fortælle om oplevelserne her. Gå derfor ind på museets hjemmeside og se hvad museet har at byde på. 

Kl. 13.30 var der frokost med sang fra Søndre Birks og Klaus Kammers ”sangbog”. Ole Falck (3 genrations garder) deltog i frokosten og fortalte ekstraordinært om godsets og familiens historie. Pæne og rosende bemærkninger til bestyrelsen, som vi gerne vil kvittere og takke for. Afgangen til diverse togstationer var forsinket med ca. 1 time. ”Gamle” gardere i godt selskab er simpelt hen ikke til at jage hjem.

Tak til alle deltagere for at bidrage til en hyggelig og festlig lørdag i Gardernes Hundredemands Forening. 


Søren Holm Pedersen
Referent
Farum, den 3. marts 2017