Referat: Generalforsamling 11. marts 2023

Gardernes Hundredemands Forening
afholdt lørdag den 11. marts 2023 kl. 1300 ordinær generalforsamling på restaurant Nyboders køkken, Borgergade 134, København K med følgende dagsorden:

1) Valg af dirigent
2) Valg af referent
3) Formandens beretning
4) Kassereren fremlægger det reviderede regnskab
5) Fastsættelse af kontingent og bidrag ved dødsfald
6) Indkomne forslag
7) Valg. Følgende er på valg:
Formand Jørn Birkjær Madsen er på valg for 2 år. Villig til genvalg.
Bestyrelsesmedlem Jimm Kvist er på valg for 2 år.
Bestyrelsesmedlem Christian Ehlert-Jensen er på valg for 2 år. Villig.
Bestyrelsessuppleant er på valg for 1 år
Reservefanbærer er på valg for 2 år
Revisor Jørgen Skov Andersen er på valg for 2 år. Villig til genvalg
Revisorsuppleant Palle Skov Rasmussen er på valg fer 1 år.
8) Foreningsuniform
9) Eventuelt

Formanden indledte generalforsamlingen med at udbringe en skål for HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN.

Der var desværre afbud fra bestyrelsesmedlemmerne Carsten Norge og Jimm Kvist.

Ad 1) Allan Madsen blev foreslået og valgt til dirigent med akklamation.
Han konstaterede straks, at generalforsamlingen var lovligt ind-
varslet.
Ad 2) Christian Ehlert-Jensen blev foreslået og valgt som referent med akklamation.
Der blev valgt 3 stemmetællere.

Gardens Hundredemandsforening, Generalforsamling 11. marts 2023, Nyboders køkken
Ad 3) Formandens beretning:

Dirigenten gav herefter ordet til formanden for aflæggelse af beretning:

Vi skal mindes vore afdøde medlemmer:
Nr. 41 Frank Lindholm død 25/08-2022
Nr. 53 Søren Holm Pedersen – æresmedlem og tidl. Formand død 09/05-2022

Generalforsamlingen i 2022 blev som bekendt afholdt den 12. marts her i Nyboders Køkken. Dog
i det tilstødende lokale.
Vi håber, at vi her har bedre plads, og at der er nok stegt flæsk.

Bestyrelsen har i beretningsperioden brugt megen energi på at arrangere Foreningens 100 års
jubilæum.

Vi skal udnævne nye æresmedlemmer:
Nr. 49 Vagn Aabye født 25-05-1941 Indmeldt 16-02-1966
Nr. 62 Palle Skou Rasmussen født 05-07-1942 Indmeldt 06-03-1981
(Når et medlem fylder 80 år og har været medlem af Foreningen i 30 år, udnævnes til æresmedlem på førstkommende generalforsamling).

3 nye medlemmer:
Nr. 4 Lars Bonde Jessen Indmeldt 10. maj 2022
Nr. 23 Morten Lindgaard Indmeldt 22. december 2022
Nr. 17 Ulrik Fournais Indmeldt 16. august 2022
I bydes hjertelig velkommen. Morten og Lars fik diplom ifm. jubilæumsarrangement.

Den 12. november 2022 lykkedes det endeligt at gennemføre karettur i forbindelse med
Dronningens 50 års regentjubilæum.
Vi var selvfølgelig tilstede med fanen ved kasserer og formand.

Årets store begivenhed var Foreningens 100 års jubilæum
Den 21. december 2022 havde Gardernes Hundredemands Forening 100 års jubilæum.
Jubilæet blev fejret den 21. januar 2023, hvor vi først var på rundvisning i Christian VII.s Palæ
(repræsentationslokalerne), Amalienborg. Opført af grev Moltke i 1750-erne
Vi oplevede nogle af Danmarks smukkeste rum – herunder selvfølgelig Riddersalen – der stadig
bruges ifm. officielle selskaber og nytårskur. Og meget imponerende var selvfølgelig Flora
Danica stellet, der betragtes som en af verdens mest luksuriøse stel.
Kl. 12 overværede vi vagtskiftet på Amalienborg, hvor Den kgl. Livgarde var trukket op med
musikkorps (Nok ikke p.gr.a. os. Men det passede fint til dagen).
Herefter var der spisning på restaurant Amalie, Amaliegade, hvor vi nød Amalies
frokostanretning med et par øl og en snaps.
Det hele blev så krydret med nogle gode sange og et par taler.
Selvfølgelig med en skål for såvel Dronningen som Foreningen.
Som et ekstra kolorit på dagen var der officiel optagelse af 2 af de nye medlemmer – Lars Bonde
Jessen og Morten Lindgaard.
Fra arrangementet blev der sendt en hilsen til H.M. Dronningen, der kvitterede med en hilsen til
Foreningen.
Efter lidt kaffe og petit four blev dagen afsluttet med ”Skuld gammel venskab rejn forgo”
I forbindelse med jubilæet var der til alle deltagerne foruden jubilæumsskrift og sanghæfte
udarbejdet et jubilæumsemblem, der fremover også vil være foreningsemblem
Det blev en rigtig hyggelig dag med mange gode garderhistorier, og de 38 tilmeldte medvirkede
til at gøre dagen til en stor oplevelse. En værdig dag for jubilaren.

Bestyrelsen besluttede at aflyse julefrokosten. Lå for tæt på jubilæumsarrangement.
Men i år skal julen fejres.

For at gøre Foreningen mere synlig har vi som bekendt udarbejdet en brochure, fået fremstillet
kuglepenne samt fået vores egen ”uniform”. Den vender vi tilbage til.
Vi overvejer nu beachflag, som skal gøre os mere synlige ved fx årgangsparaden og
gardermarchen.

Vi mangler en administrator, der kan styre vores hjemmeside og Facebook.
Findes der en sådan her i forsamlingen?

Og vi er sluppet af med coronaen. Nu mangler vi blot Putin.
Det er en ny og farlig tid for de kommende gardere.
De fleste her kan huske den Kolde Krig. Tænk at vores børn og børnebørn nu skal opleve en
”varm” krig i Europa.

En meget vigtig opgave bliver at finde en ny bank. Vi nærmer os en bankudgift på kr. 3.000 om
året.
Om nødvendigt må vi tilbage til cigarkassen.

2 medlemmer har fraskrevet sig retten til udbetaling af begravelseshjælp. Pengene skal i stedet
bruges til at forsøde tilværelsen for Foreningens medlemmer. Dog først om mange år.

Der skal lyde en stor tak til bestyrelsen. De har igen ydet en stor og flot indsats.
Vi skylder dem en stor tak.
Som altid med en solid kasserer, der virkelig fik brugt penge. Men det ser vi først i næste års
regnskab. I år var der så ekstra arbejde til Carsten Norge ifm jubilæumsemblemet og til Ulrik for
at få plads til alle ved rundvisningen.

Jørn Birkjær Madsen
Formand

Ad4) Kassereren fremlagde det reviderede regnskab, der blev vedtaget med applaus.
Kassereren redegjorde for, at foreningen vil skifte pengeinstitut til Danske Bank, idet der var indhentet tilbud om, at foreningen her vil kunne slippe meget billigere i gebyr, idet Danske Bank kun forlanger et indskud på kr. 1000 ved overflytning og herefter kr. 56 i kvartalet. Væsentlig billigere end hos Spar Nord

Ad 5) Kontingent og bidrag ved dødsfald blev foreslået uændret.
Der blev spurgt, om det kunne være nødvendig med en kontingentforhøjelse. Kassereren oplyste, at det for nuværende ikke er nødvendig.

Ad 6) Der var ikke indkommet forslag.

Ad 7) Formand Jørn Birkær Madsen blev genvalgt med applaus

I stedet for best.medlem Jim Kvist, stille Kurt Randløv sig til
rådighed som bestyrelsesmedlem og som admistrator til at styre
hjemmesiden. Han blev valgt med applaus.

Best.medlem Christian Ehlert-Jensen blev genvalgt med applaus

I stedet for bestyrelsessuppleant Jesper Kamp, blev Hans Bøge
Nielsen valgt med applaus
I stedet for P.E.M.M. Jørgensen (Max) blev Ulrich Knudsen valgt
som reservefanebærer med applaus.

Jørgen Skov Andersen blev genvalgt som revisor med applaus.

Revisorsuppleant Palle Skov Rasmussen blev genvalgt med ap-
plaus.

Christian Ehlert-Jensen fremviste foreningens uniform.
Der er kun solgt ganske få. Prisen er omkring 800 – 900 kr for
T-shirt, jakke og hue.

Under eventuelt gav Jørgen Skov Andersen udtryk for, at det var
for lidt med 1 flaske snaps.
Straks tilkendegav Flemming Kaiser, at han gerne ville give en flaske snaps mere. (men konen må ikke få det at vide.
– Derfor er det skrevet med små bogstaver.

Herefter meddelte Erik Harder Mikkelsen, at han ville give 2 kan-
der øl.

Ingen gik tørstige hjem. Til slut takkede dirigenten for god ro og
orden under generalforsamlingen.

Herefter blev der spist stegt flæsk med kartofler og persillesovs.

– og dagen sluttede med hyggeligt samvær.

Chr. Ehlert-Jensen
referent