JULEFROKOST 2021

Julefrokost 2021

Lørdag den 27. november 2021 afholdt Hundredemands Foreningen den årlige
julefrokost på restauration Hvide Hest på Bakken, der var igen var julepyntet.

Efter corona-pausen i 2020 var det dejligt igen at kunne mødes – selv om
arrangementet selvfølgelig bar præg af de gældende restriktioner (coronapas – men
ingen mundbind og ingen sangforbud)

De fremmødte havde en hyggelig eftermiddag. Julebuffeten var erstattet af fade
med det rette julefrokost-indhold. Rigtig god julemad.

Det fungerede fint, og var måske bedre, da vi ikke konstant skulle til buffeten.
Øl, vand, snaps blev hurtigt bragt til bordet.

Foreningen, sangmester Klaus og Ulrik bidrog med gode, ”pæne” medbragte sange.
Desværre var der grundet coronaen kun ganske få gæster i restauranten, som kunne
nyde vores fantastiske sangevner.

Der blev tid til andet end gamle soldaterhistorier. Vi fik selvfølgelig helt styr på
kommunalvalget og corona-håndteringen.
Vi fandt igen løsningen – kom blot til os.

Dagen blev afsluttet med kaffe og cognac – hvorefter nogle begav sig ud til andre
spændende steder på Bakken

Flemming Kaiser blev optaget som nyt medlem.

Du kan roligt deltage i næste års arrangement. Vi vil sørge godt for dig, og vi
garanterer en hyggelig dag sammen med gode soldaterkammerater.