Generalforsamling 2021

Referat fra den ordinære generalforsamling i Gardernes Hundredemands Forening
Lørdag den 4. september 2021 kl. 12.30 i Restaurant Vita

Formand Jørn Birkjær Madsen bød velkommen og generalforsamlingen udbragte en skål for H.M. Dronningen. Herefter sang foreningen ”Du danske sommer jeg elsker dig”.

Efter sangen mindes generalforsamlingen, men et minuts stilhed Dennis Østerholt og Poul Arden Petersen som er døde siden sidste generalforsamling.

Dagsorden:
1. Valg af dirigent.
2. Valg af referent.
3. Formandens beretning.
4. Kassereren fremlægger det reviderede regnskab.
5. Fastsættelse af kontingent og bidrag ved dødsfald.
6. Indkomne forslag.
7. Valg af. Følgende er på valg:
Formand Jørn Birkjær Madsen er på valg for 2 år. Villig til genvalg.
Bestyrelsesmedlem Jimm Kvist er på valg for 2 år.
Bestyrelsesmedlem Christian Ehlert-Jensen er på valg for 2 år. Villig til genvalg.
Bestyrelsessuppleant er på valg for 1 år. – (Ulrik Knudsen er indtrådt i bestyrelsen).
Reservefanebærer MAX (P. E. Jørgensen) for 2 år. Villig til genvalg
Revisor Jørgen Skov Andersen er på valg for 2 år. Villig til genvalg.
Revisorsuppleant Palle Skov Rasmussen er på valg for 1 år.
8. 100-års jubilæum (december 2022) – input modtages gerne.
9. Foreningsuniform (Søren Holm orienterer)
10. Eventuelt.
Ad. 1)
Formanden forslog Jesper Kamp Nielsen som dirigent. Kamp Nielsen blev valgt og takkede herefter for valget. Kamp Nielsen konstaterede at generalforsamlingen var lovligt indvarslet og dermed beslutningsdygtig.
Ad 2)
Formanden foreslog Carsten Norge. Norge blev valgt.
Ad 3)
Efter generalforsamlingen i 2019 og 2020 blev afviklet i Restaurant Hanens Gamle Familiehave ville bestyrelsen prøve noget nyt. Valget faldt på Restaurant Vita.
2020 stod i Coronaens tegn og bl.a. dronningens skål blev udbragt med bind for munden.
Der har kun været afholdt bestyrelsesmøde ifm. generalforsamlingen. Det vil der blive lavet om på i 2021/2022, hvor foreningen kan fejre sit 100 år jubilæum.

Status på medlemmer:
102 medlemmer (96 ordinære og 6 æresmedlemmer (uændret i forhold til sidste år)).
På årets generalforsamling vil Søren Holm Pedersen (Født 1941, garder 1966 og indmeldt 1974) og Palle Wulff-Jørgensen (Født 1941, garder 1961 og indmeldt 1975) blive udnævnt i æresmedlemmer jf. vedtægternes regler herfor.
Medlemstallet der desværre stadigvæk ikke tilfreds stilende og bestyrelsen arbejder på, at få flere bl.a. ved at deltage i årgangsparaden den 10/10-2021. Der er i 2021 dog kommet to nye medlemmer nemlig Allan Gunner Pedersen (garder JUL 1993) og Jesper Wilhelm Hansen (garder NOV 1992).
Udover pjecer og kuglepenne til hvervning har bestyrelsen fået lavet en jakke, en kasket og en t-shirt med logo som kan købes af medlemmerne så foreningen bliver mere synlig.
Foreningens Facebookprofil og hjemmeside fungerer upåklageligt og foreningen er nødt til, at være der, hvor de yngre garderer er. Foreningen er ligeledes blevet medlem af
Facebook gruppen ”Soldater af den kongelige livgarde”.
Årets julefrokost blev desværre aflyst pga. Corona nedlukningen men foreningen var dog til stede ved valdemarsdag i Hillerød med fanen.
Klaus Kammer har i årevis leveret sanghæfter ifm. diverse arrangementer. I forbindelse med 100-års jubilæet arbejder foreningen på et nyt sanghæfte.
2019 og 2020 har været triste år pga. Corona epidemien men foreningen glæder sig over at ingen af vores medlemmer af døde som følge af epidemien.
Gardernetværk har startet en indsamling til en ny vagtbygning ved Marselisborg Slot som skal gives som gave ifm. H. M. Dronningens 50-års regeringsjubilæum. Det er muligt at donerer til gaven.
Ulrik Knudsen er indtrådt i bestyrelsen i stedet for Søren Holm Pedersen her har trukket sig pga. sygdom. Formanden takkede Søren Holm Pedersen for indsatsen i bestyrelsen, hvor han har siddet i en lang årrække.
Inden beretning blev sendt til afstemning, havde Jørgen Skov dog en bemærkning ifm. sagnhæfter. Teksterne var meget små og derfor svære at læse. Søren Holm kunne dog oplyse, at lokalet var meget mørkt og det kræver en lysstyrke med minimum 50 lux for at kunne læse det let.
Herefter blev formandens beretning godkendt med akklamation.
Ad 4)
Lars Nordby Larsen (Kasserer) fremlagde det reviderede regnskab der udviser et overskud på 5.318,77 kr.
Generalforsamlingen godkendte regnskabet med akklamation.
Ad 5)
Kontingent og bidrag frem til næste generalforsamling blev fastsat til 100,00 kr.
Ad 6)
Ingen forslag
Ad 7)
Formand: Jørn Birkjær Madsen blev genvalgt for 2 år
Bestyrelse: Christian Ehlert-Jensen blev genvalgt for 2 år
Jimm Kvist blev genvalgt for 2 år
Bestyrelsessuppleant: Jesper Kamp Nielsen blev valg for 1 år.
Reservefanebæger: MAX (P. E. Jørgensen) blev genvalgt for 2 år.
Revisor: Jørgen Skov Andersen blev genvalgt for 2 år.
Revisorsuppleant: Palle Skov Rasmussen blev genvalgt for 1. år.
Alle valg var enstemmige og med akklamation.
Ad 😎
Hans Eriksen forslog der måtte komme koner med til jubilæet. Det var der ikke stemning for dels, fordi det ikke er kutyme i foreningen og dels fordi ”alle drenge må have et frirum for familien”.
Carsten Norge forslog jubilæet kunne skydes til januar 2023, da det alligevel ikke kan afholdes på selve dagen i december i 2022.
Bestyrelsen påbegynder arbejdet med jubilæet snarest.
Ad 9)
Søren Holm fortalte om det nye tøj mens Christian Ehlert-Jensen gik ”Catwalk”.
Tøjet kan bestilles hos kasserer Lars Nordby Larsen. Samlet for hele sættet er prisen ca. 800,00 inkl. forsendelse mens det også kan købes enkeltvis for 675,00 for jakken, 125 for kasketten og 110,00 for T-shirten (det er ca. priser og eks. fragt).
Ad 10)
Under eventuelt blev Søren Holm Pedersen og Palle Wulff-Jørgensen, der begge har været medlem af foreningen mere end 30 år, udnævnt til æresmedlemmer. Palle Wulff-Jørgensen var dog ikke til stede, hvorfor hans æresmedlemsbevis eftersendes.

Jørgen Skov takkede Søren Holm for indsatsen for foreningen.
Christian Ehlers takkede også Søren for indsatsen og fortalte samtidig, at de har kendt hinanden siden værnepligten, hvor Christian var chauffør mens Søren var messemand i officersmessen.

Herefter var dagsorden udtømt. Dirigenten takkede for god ro og orden og nedlagde herefter sit hverv og gav ordet tilbage til formanden.