GENERALFORSAMLING 2020

Generalforsamling 2020


Referat fra den ordinære generalforsamling i

Gardernes Hundrede Mandsforening
lørdag den 19. september 2020 kl. 12.00
Restaurant Hansens Gamle Familiehave, Frederiksberg

Formanden bød velkommen og rundede herefter Corona situationen der bl.a. har
betydet aflyst og flyttet generalforsamlingen og diverse afbud til dagens
generalforsamling.

Efter velkomsten udråbte formanden en skål for H. M. Dronningen. Herefter mindedes
formanden, med et minuts stilhed, Mogens Gert Roerholt, Torben Buhl, Mogens Erik
Wildt og Allan Buhl som er døde siden sidste generalforsamling.

Inden selve generalforsamlingen sang de fremmødte og med mundbind første og
sidste vers af ”Det haver så nyligen regnet”

Dagsorden:
1. Valg af dirigent.
2. Valg af referent.
3. Formandens beretning.
4. Kassereren fremlægger det reviderede regnskab.
5. Fastsættelse af kontingent og bidrag ved dødsfald.
6. Indkomne forslag.
7. Valg af. Følgende er på valg:
Kasserer Lars Nordby Larsen er på valg for 2 år. Villig til genvalg.
Bestyrelsesmedlem Carsten Norge er på valg for 2 år. Villig til genvalg.
Bestyrelsesmedlem Søren Holm Pedersen er på valg for 2 år. Villig til genvalg.
Bestyrelsessuppleant Ulrik Knudsen er på valg for 1 år. Villig til genvalg.
Fanebærer Freddy Wilson er på valg for 2 år. Villig til genvalg.
Revisor Erik Harder Mikkelsen er på valg for 2 år. Villig til genvalg.
Revisorsuppleant Palle Skov Rasmussen er på valg for 1 år.
8. Eventuelt.

Ad 1)
Formanden forslog Allan Madsen. Madsen blev valgt og takkede herefter for valget.
Allan Madsen konstaterede herefter, at generalforsamlingen var lovligt indvarslet.
Ad 2)
Dirigenten forslog Carsten Norge. Norge blev valgt.
Ad 3)
2019 generalforsamlingen blev for første gang afholdt i ”Restaurant Hansens gamle
familiehave” på Frederiksberg.
2019 har været et roligt forenings år efter formandsskiftet og vedtagelse af de nye
vedtægter i 2018.

Der har været afholdt 3 bestyrelsesmøder heraf 2 i forbindelse med
generalforsamlingen og julefrokosten. Formanden fandt møderne relevante med
mange input og relevante emner for foreningens kurs fremover.
Status på medlemstallet er: 102 medlemmer heraf 96 ordinære og 6
æresmedlemmer.

På dagens generalforsamling blev Tommy Ib Hansen udnævnt til æresmedlem. Da
Tommy Ib Hansen ikke kunne være tilstede, bliver æresmedlemsbrevet sendt.
Der er kommet 3 nye medlemmer: Niels Magnus Knudsen, Knud Bagger og Knud
Dahlerup.
Knud Bagger blev optaget ved julefrokosten i november 2019.

Bestyrelsen har fokus på medlemsudviklingen, og det siger sig selv, at under 100
medlemmer er utilfredsstillende. Desværre er det, i lighed med andre foreninger,
svært at tiltrække yngre mennesker, der har andre interesser.

I 2018 blev der lavet en hvervebrochure og nogle kuglepenne som skal bruges til
uddeling i et forsøg på, at hverve nye medlemmer af den vej. I 2019 har bestyrelsen ydermere arbejdet på at få fremstillet en jakke, Cap og en t-
shirt med logo i et forsøg at gøre foreningen mere synlig. Det var meningen, at tøjet skulle præsenteres på dagens generalforsamlingen, men
den del er udskudt pga., at Søren Holm ikke kunne være til stede grundet Corona
situationen.

Efter formandsskiftet er der kommet ny administrator på hjemmesiden og Facebook
siden. Det kører tilfredsstillende om end lidt langsom med opdateringer.
Det er bestyrelsens skøn, at vi skal være på de platforme, fordi de yngre er der.
Der har været afholdt to arrangementer i foreningsåret – nemlig generalforsamlingen
og julefrokosten.

Julefrokosten blev holdt på Restaurant Hvide hest på Dyrehavsbakken. Stedet og
priserne er helt tilfredsstillende men desværre ikke med så stor tilslutning.
Det kan evt. skyldes, det er svært at komme til for gangbesværede, og bestyrelsen er
derfor modtagelig for forslag til alternative forslag til afholdelse af julefrokosten.
Bestyrelsen arbejder fortsat på at få udarbejdet et sanghæfte til jubilæet i 2022.

Corona situationen var skyld i at den ordinære generalforsamling ikke kunne afholdes
i marts. Derudover blev alle arrangementer ifm. Dronningens 80 års fødselsdag aflyst,
hvor foreningens ellers skulle have deltaget med vores fane.
Formandens sluttede sin beretning med at takke bestyrelsen for samarbejdet.
Formandens beretning blev godkendt med akklamation.

Ad 4)
Kassereren gennemgik regnskabet, der udviste et overskud på kr. 3.660,10.
Regnskabet blev godkendt med akklamation.
Ad 5)
Kontingentet og bidraget blev fastsat til fortsat at være 100,00 kroner.
Ad 6)
Ingen indkommende forslag.
Ad 7)
Kasserer Lars Nordby Larsen blev genvalg for 2 år.
Søren Holm Pedersen og Carsten Norge blev genvalgt til bestyrelsen for 2 år.
Ulrik Knudsen blev genvalgt som suppleant for 1 år.
Fanebærer Freddy Wilson blev genvalgt for 2 år.
Revisor Erik Harder Mikkelsen blev genvalgt for 2 år.
Revisorsuppleant Palle Skov Rasmussen blev genvalgt for 1 år.
Alle valg var enstemmige og med akklamation.
Ad 8)
Det nye medlem Niels M. Knudsen fik overrakt sit medlemsbevis og foreningsemblem.
Foreningen afsætter 28/11 som dato for julefrokosten men vil se Corona situationen
an, før det bliver besluttet om der afholdes julefrokost i år. Julefrokosten kan evt.
holdes på Hvide Hest eller Hansens gamle familiehave.
Herefter var dagsordenen udtømt, og dirigenten takkede for god ro og orden og
nedlagde herefter sit hverv.
Formanden takkede herefter dirigenten for at ville påtage sig hvervet.