JULEFROKOST 2020

Julefrokost 2019

Lørdag den 30. november 2019 afholdt Hundredemands Foreningen den årlige julefrokost på restauration Hvide Hest på Bakken, der igen var julepyntet med masser af lys og julehygge. Det blev en stor succes.

De fremmødte havde en hyggelig eftermiddag, hvor vi nød den dejlige julebuffet, øl, snaps og tilbehør.
Der var igen rigelig – og god – mad, og udvalget på buffeten var fremragende.
Der mangler altså ikke noget på Hvide Hests buffet, og øllene kommer så snart man kalder.

Desværre var vores normale sangmester Klaus forhindret, men med de medbragte sange lykkedes det alligevel med vores fantastiske sangstemmer at imponere de øvrige gæster.
Der var slet ingen røverhistorier, men masser af soldaterhistorier – og vi fandt løsningen på de fleste af verdens problemer.

Dagen blev afsluttet med kaffe og cognac – og så var der nok et par stykker der fandt andre spændende steder på Bakken.Knud Bagger blev optaget som nyt medlem.

Vi kan kun opfordre øvrige medlemmer til at deltage i fremtidige arrangementer. Vi skal nok sørge for, at du får en hyggelig dag med gode garderkammerater.